Her kan du læse om mælkeknuder og brystbetændelse, som er nogle af de mere almindelige ammeproblemer.

Læs om:

Mælkeophobning/mælkeknuder

Du kan opleve, at du får et ømt eller knudret område i brystet. Det kan være en mælkeophobning; også kaldet en mælkeknude.
 
En mælkeknude er en tilstopning af et område i brystet, hvor mælken ikke kan løbe frit.

Du kan få feber, men så snart der er skaffet afløb fra det tilstoppede område vil temperaturen falde.

Du kan forebygge knuder, eller hvis de er kommet, hjælpe dem med at forsvinde, ved at amme ofte, skifte ammestillinger eller malke mælken ud med hånden.
 
>> Tilbage til top

Brystbetændelse

Hvis du får kuldegysninger, feber, smerter og rødme af brystet kan det være tegn på brystbetændelse, og du bør henvende dig til din sundhedsplejerske eller egen læge. 

Det er en god idé at holde brystet rent, tørt og varmt mellem hver amning. Her kan vi anbefale, at du bruger store uld ammeindlæg.

>> Tilbage til top