Enhed for Lindrende Behandling
Enhed for Lindrende Behandling er en tværfaglig gruppe bestående af læger, sygeplejersker, fysioterapeut, psykolog, præst og sekretær.
Vores overordnede formål er at stå til rådighed for uhelbredeligt syge mennesker og deres nærmeste.
Målet er at opretholde funktioner, livskvalitet og et værdigt liv, hvor vi tager hensyn til fysiske, psykiske, sociale og åndelige/eksistentielle behov.
Derudover står vi til rådighed med rådgivning, vejledning og undervisning af sundhedspersonale.