Når du er visiteret til at låne hjælpemidler fra hospitalet, skal du eller dine pårørende afhente udstyret i Hjælpemidler. Se adressen i kontaktfeltet her på siden.
NB. Hjælpemidler er de første døre på venstre hånd, når du er kommet ind på gangen.
Reserveret parkeringsplads ved Hjælpemidler
Der er indgang med rampe, der gør det nemt at transportere fx kørestole og rollatorer til bilen. Der er samtidig reserveret en parkeringsplads foran indgangen, som du kan benytte ved afhentning af udstyr.
Fleksible rammer og selvbetjening
I Hjælpemidler vil de reserverede hjælpemidler kunne afhentes på det tidspunkt, der passer dig eller dine pårørende bedst muligt inden for åbningstiden, se kontaktfeltet.
Hjælpemidler er ikke bemandet, men der vil være information i Hjælpemidler om, hvordan du kontakter hospitalets serviceassistenter, hvis du har spørgsmål til hjælpemidlerne.