Mange kvinder oplever overgangsalderen som en meget ubehagelig periode i livet. Sådan behøver det ikke at være. Det vil læger, sygeplejersker og jordmødre fra hospitalet sætte fokus på ved et borgermøde på biblioteket d. 2. maj 2016.

Regionshospitalet Randers og Randers Sundhedscenter inviterer alle interesserede til borgermøde om overgangsalderen på Hovedbiblioteket i Randers. Det sker mandag den 2. maj kl. 19.00

På borgermødet vil læger, sexologer, jordemødre og sygeplejersker fra hospitalet og fra Randers Sundhedscenter punktere nogle af myterne om trængslerne i overgangsalderen og sætte fokus på modne kvinders livskvalitet. 

Programmet består af korte oplæg om bl.a. den nyeste viden om hormonbehandling, blødningsforstyrrelser, sexualitet, nedsynkning af underlivet og inkontinens i overgangsalderen, og jordemødre giver gode råd om, hvordan kvinder i mormoralderen bedst hjælper næste
generation med forældrerollen.

Undervejs vil deltagerne i borgermødet kunne besøge stande om emnerne og få personlige råd.

Sted: Hovedbiblioteket Randers, Stemannsgade 2, 8900 Randers

Tid: 2. maj kl. 19.00 – 21.30

Tilmelding: www.sundhedscenter.randers.dk

Det er gratis at deltage.

Program

19.00
Velkomst og præsentation ved Eva Kleberg Andersen

19.15
Blod, sved og tårer ved Susanne Ledertoug.
Blødningsforstyrrelser ved Maria Stentebjerg Skøtt
Sexualitet ved Jeanette Christensen og Jannie Watson

20.15 – Pause og besøg ved stande

20.30
Nedsynkning ved Eva Kleberg Andersen
Inkontinens ved Lene Høje Kristensen og Helle Dahl Skøtt
Er du klar til at blive mormor ved Lone Neumann og Mette Kryger Ahrentzen

21.20 – 21.30
Besøg ved stande.

 

Nyhed: 26. april 2016

Foto: colourbox