Regionshospitalet Randers afprøver ny teknologi, som gør hverdagen lettere i familier med sukkersygebørn.

En muslingeformet sensor på størrelse med en femkrone og en lille tråd ind gennem maveskindet er nok til, at børn med sukkersyge kan slippe for at blive stukket mange gange i døgnet. Sensoren måler blodsukkeret konstant og erstatter de mange daglige stik, mens en pumpe sørger for, at insulintilførslen stopper, når blodsukkeret er på vej til at blive for lavt.

Sensor og pumpe betyder, at både barn og forældre kan have en tryg hverdag og sove godt om natten uden frygt for, at blodsukkeret kommer ud af kontrol.

Pumpen registrerer hele tiden barnets blodsukker, og den kan sende data elektronisk til Børneafdelingen, som kan foretage justeringer, hvis det er nødvendigt.

– Hvis jeg kan se på de data, jeg modtager, at der er behov for ændringer, kontakter jeg familien og aftaler justering af insulinen, fortæller overlæge Britta Kremke, Børneafdelingen, Regionshospitalet Randers.

Overlæge Britta Kremke med Izabella Krogh på 12 år.Foto: Helle Brandstrup Larsen

- Børn vokser hele tiden og har et liv, hvor de somme tider er meget aktive og somme tider sidder stille. Nu kan både barn og forældre være trygge ved, at udsvingene i barnets blodsukker hele tiden registreres, så vi sammen kan justere insulinmængden løbende, siger Britta Kremke.

Frygt giver dårlig nattesøvn

Insulin hjælper sukkersyge med at holde blodsukkeret i normalt niveau. For højt blodsukker, som ikke reguleres tilstrækkeligt med insulin, vil senere i livet kunne give børnene svære komplikationer som blindhed, nyresvigt og dårligt kredsløb. For megen insulin derimod kan medføre insulinchok, som kan give hjerneskade og i yderste konsekvens medføre dødsfald. Frygten for komplikationer får mange forældre til at stå op flere gange hver nat for at tjekke barnets blodsukker.

- Vi vil gerne efterligne kroppens egen måde at styre blodsukkeret på, siger ledende overlæge Bent Windelborg Nielsen, Børneafdelingen. Når vi beder børnene selv måle blodsukker mange gange hver dag, gør de det måske, når de synes, de har tid. Børn er jo børn.

- Den store effekt af at vi sætter en mekanisk vagthund på er, at vi sammen med forældrene kan holde blodsukkeret så lavt som muligt, så børnene undgår følger af sygdommen senere i livet. Nu bliver blodsukkeret ikke kun målt, når man lige husker det - men kontinuerligt.

Forældrene oplæres i selv at følge og forstå data og lave løbende småjusteringer af insulinmængden. De større justeringer foretages af hospitalet.

- Vi tror på, at denne metode er fremtiden, og at teknologien kan udvikles, så sukkersygen kan styres med så lille indgriben som muligt. Med metoden undgår børn at skulle stikkes op til 10-12 gange i døgnet, og familierne slipper for ofte at skulle tage fri fra skole og arbejde for at gå til kontrol på hospitalet, fortæller overlæge Britta Kremke.

Indtil videre er 13 børn tilknyttet Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers tilkoblet sensor og insulinpumpe.

Foto:
Overlæge Britta Kremke sammen med Izabella Krogh på 12 år
Foto: Helle Brandstrup Larsen

Yderligere oplysninger

Overlæge Britta Kremke, Børneafdelingen
Regionshospitalet Randers
Tlf. 78 42 08 23 M/50 24 44 02

Ledende overlæge Bent Windelborg Nielsen, Børneafdelingen,
Regionshospitalet Randers
Tlf. 78 42 08 01 M/ 20 47 02 75