Regionshospitalet Randers får fra 1. juni en række nye adresser, men bygninger og afdelinger vil stadig være at finde, hvor de plejer at være – på toppen af Randers med flot udsigt over byen og fjorden. 

Tilføjelsen af en række nye postadresser er et krav fra myndighederne, som ønsker at gøre det lettere for brugere af store institutioner i Danmark, leverandører, redningskøretøjer og myndigheder at finde vej.

Hospitalets to primære indgange for patienter og pårørende, indgang 1 og indgang 3, ligger fortsat på henholdsvis Skovlyvej og Østervangsvej. Indgang 1 får adressen Skovlyvej 15, mens indgang 3 på Østervangsvej får husnummer 54. 

Hospitalets hovedadresse vil fremover være Skovlyvej 15, 8930 Randers.

Se de øvrige adresser på det nye oversigtskort. OBS gælder først fra 1. juni

Man kan læse mere på: http://danmarksadresser.dk/

 

Nyhed 25. maj 2016