Tirsdag den 13. januar forlod en sygeplejerske fra Randers sit job på regionshospitalet og satte kursen mod Sierra Leone.

Første stop var Forsvarets Sundhedscenter ved Roskilde, og efter ca. halvanden uges træning i England letter flyet mod Sierra Leone. Sygeplejerske Dorte Skriver, Regionshospitalet Randers, var ikke i tvivl, da opfordringen kom til at hjælpe det ebola-ramte land.

Sygeplejerske Dorte Skriver

Dorte Skriver.                                        Foto: Helle B. Larsen


- Da jeg hørte, at regeringen ville sende læger, sygeplejersker og bioanalytikere afsted, tænkte jeg: De må kunne brug sådan en som mig, fortæller 57-årige Dorte Skriver.

- Det er en drøm for mig at prøve at arbejde i et u-land. Jeg har tit haft den tanke, at jeg skulle af sted, men forløbene er som regel meget lange. Her er det kun seks uger, og hvis det slet ikke er mig, skal jeg nok klare det, siger hun.

Udsendelsen, som det danske forsvar står bag, er delt op i fire faser. Først står den på tre dages generel information på Forsvarets Sundhedscenter. Her bliver holdet på 25 deltagere briefet om, hvad det vil sige at arbejde i et u-land. De bliver informeret om forholdene i Sierra Leone, og de møder kolleger, som er kommet hjem efter endt udstationering i landet.

Derefter går turen til England, hvor deltagerne bliver uddannet og trænet til opgaven. Tredje fase er selve udsendelsen til Sierra Leone, og når Dorte Skriver er tilbage i Danmark, skal hun i tre ugers karantæne, før hun til april kan vende tilbage til sit job på Medicinsk Sengeafsnit 3 på Regionshospitalet Randers.

Mere bange for tumult end for ebola
Før afrejsen fra Randers vidste Dorte Skriver kun ganske lidt konkret om sine opgaver i Sierra Leone.

- Jeg ved, at vi både skal arbejde og bo i et indhegnet militært område, fortæller hun. Det engelske militær passer på mig, og det er jeg tryg ved. For min største frygt er ikke at blive smittet med ebola. Som sygeplejerske er jeg vant til at arbejde i et miljø, hvor man skal passe på sig selv.

- Mine betænkeligheder handler snarere om, hvordan man kan håndtere de pårørende til de syge, fortæller Dorte Skriver. De må jo ikke komme ind på klinikken, og det kan vist godt give en del tumult. Jeg er mere bange for, at de går amok end for selve sygdommen.

Tjekket som en soldat, der sendes i krig
Før udsendelsen har Dorte Skriver været igennem en omfattende godkendelsesprocedure. Hun er blevet testet af en psykolog, som har vurderet, om hun havde overvejet grundigt, hvad hun går ind, og om hun er i stand til at passe på sig selv. Hun er blevet røntgenfotograferet og tjekket af både læge og tandlæge efter de samme procedurer som soldater, der sendes i krig.

I Sierra Leone skal hun og resten af holdet arbejde og bo i telte. Hver får en kabine i teltene, så der bliver mulighed for en smule privatliv i de seks uger, udstationeringen varer.

- Jeg føler en frihed til, at jeg kan gøre det her. jeg har taget mig af mine forældre og været tæt på dem, til de lå i deres grav. Og heldigvis synes både min mand og mine voksne børn, at det er godt, at jeg tager af sted. Mine børn synes ligefrem, det er sejt, fortæller hun med et smil.

- Så det er nu, jeg kan gøre det, siger hun. Jeg har ressourcerne, og jeg har fagligheden.

En slags tilbagebetaling
En væsentlig drivkraft for Dorte Skriver er nysgerrigheden efter at opleve en helt anden verden. Tidligere har hun i flere perioder sammen med Folkekirkens Nødhjælp været på besøg i Kirgisistan for at studere selvhjælpsgrupper blandt ældre.

- På de ture observerede jeg og lærte. Nu vil jeg gerne ud og bruge min faglighed og gøre en forskel, siger hun.

- Ulande er ulande blandt andet på grund af den måde, vi behandler dem på i Vesten. Så for mig er det er en slags tilbagebetaling til dem at tage afsted, fortæller Dorte Skriver. Jeg føler en forpligtelse, fordi jeg kan, og det er i virkeligheden tilstrækkeligt argument for mig.

- Jeg er helt klar over, at det bliver hårdt, men jeg forventer at blive klogere på mig selv, siger hun.

Det bliver ikke en turistrejse
Dorte Skriver er helt på det rene med, at hun nok ikke får mulighed for at opleve kulturen og folkelivet i Sierra Leone. Hele opholdet vil primært foregå bag indhegningen i militærlejren, hvor hun kan følge alle sikkerhedsprocedurer til punkt og prikke.

I det introduktionsprogram, som hun er ved at gennemgå, er der et punkt, der hedder min sidste vilje.

- Det har jeg da bemærket, sagde Dorte Skriver inden træningsopholdet. Men jeg tænker ikke, at det er farligt at tage af sted. Jeg skal bare opføre mig fornuftigt.
- Og jeg skal jo ikke i krig.


Nyhed 16-01-2015