Tirsdag den 27. oktober holdt Regionshospitalet Randers sit forskningssymposium. Temaet var patienten i fokus, og 90 forskningsaktive og forskningsinteresserede medarbejdere og studerende var mødt op for at vidensdele.

Foto: John Bräuner

De mange indlæg, posterwalk og diskussioner viste, at der er stor forskningsaktivitet på hospitalet især inden for hjertekar- og lungesygdomme, lever- og tarmsygdom, kræft og sygdomme i bevægeapparatet.

Unikke forskningstalenter
I dagens anledning blev der delt priser ud til bedste poster, det bedste mundtlige indlæg og den bedste videnskabelige publikation. Vinderne blev Ph.D.stud. Martin Christensen for bedste poster, overlæge Pinar Bor fra Gynækologisk Afdeling for bedste videnskabelige publikation og stud.med. Anders Sjørslev Schmidt for bedste orale præsentation. 

Læs mere om forskningsaktiviteterne her