40-årige Joan Møller Molbo er fra 1. august tiltrådt som ny hospitalspræst og kommer fra en stilling som sognepræst i Lading og Søften-Foldby sogne.

 
Hun kender allerede lidt til jobbet som hospitalspræst, idet hun siden sommeren 2012 har vikarieret som præst på Hammel Neurocenter.

Ved siden er jobbet som præst på Regionshospitalet Randers har Joan Møller Molbo en stilling som præst ved Sct. Peders kirke i Randers.

En samtale når det er svært
Det er svært at blive ramt sygdom, og det kan være godt at dele sine tanker og følelser med nogen, når man står i en vanskelig situation. Mange har glæde af en personlig samtale og her står præsten på hospitalet til rådighed både for patienter og pårørende.

Du kan tale med præsten uanset hvilken trosretning du tilhører. Præsten kan også formidle kontakt til din egen sognepræst og til repræsentanter for andre trossamfund.

En samtale med hospitalspræsten er fortrolig. Præsten har tavshedspligt, og der skrives ikke journal.

Hvis du ønsker at tale med hospitalspræsten, kan personalet hjælpe dig med at aftale et tidspunkt. Du er naturligvis også meget velkommen til selv at henvende dig.

Kontakt
Hospitalspræsten kan træffes på tlf. 20476212 og joanmolb@rm.dk.

Præsten har kontor på plan 6 VEST ved siden af Urologisk Ambulatorie.