Ældre medicinske og ortopædkirurgiske patienter indlagt på Regionshospitalet Randers kan nu efter udskrivelse få besøg af egen læge og hjemmesygeplejerske i hjemmet. Målet er at forebygge unødvendige genindlæggelser.

Ældre medicinske og ortopædkirurgiske patienter indlagt på Regionshospitalet Randers kan nu efter udskrivelse få besøg af egen læge og hjemmesygeplejerske i hjemmet. Målet er at forebygge unødvendige genindlæggelser. 

Ordningen med opfølgende hjemmebesøg til patienter over 78 år sker i et tæt samarbejde mellem hospitalet i Randers og kommunerne Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs samt de praktiserende læger i området.

- Vi tror på, at det styrkede samarbejde, vi nu tager hul på, vil skabe et bedre forløb efter udskrivelse fra hospitalet for de mange ofte sårbare ældre patienter. Det er til gavn for patienten, for med det nye samarbejde kan vi helt sikkert være med til at forebygge unødvendige genindlæggelser, siger specialkonsulent i kommunalt samarbejde Hanne Mark fra Regionshospitalet Randers.

Inden patienten udskrives, vurderer hospitalet, om patienten opfylder kravene for opfølgende hjemmebesøg. Den praktiserende læge og hjemmesygeplejerske beslutter herefter i fællesskab, om besøget skal gennemføres.

- Indlæggelser er godt, hvis det er nødvendigt, men dette tiltag kan være med til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser af især de skrøbelige medicinske patienter, siger sygeplejefaglig konsulent i Randers kommune Pia Ravnsbæk Bjærge.

Patienter, der tilbydes hjemmebesøg, vil få det første besøg af den praktiserende læge og hjemmesygeplejersken 6-8 dage efter udskrivelsen.

Ordningen med opfølgende hjemmebesøg er en del af Region Midtjyllands kronikerindsats og startede op i den vestlige del af regionen og har med succes fungeret siden i 2009. 

Baggrunden for opfølgende hjemmebesøg er et studie fra Glostrup fra 2007, der viste, at op til 23 procent af genindlæggelserne kunne undgås ved hjælp af de opfølgende hjemmebesøg.


Yderligere oplysninger

Praktiserende læger
Svend Kier, praksiskoordinator
kier@dadlnet.dk / tlf. 8640 1700

Kommuner
Pia R. Bjærge, Randers Kommune
pia.ravnsbaek.bjaerge@randers.dk / tlf. 8915 1875

Birgitte Nielsen, Syddjurs Kommune
bn@syddjurs.dk / tlf. 8753 6183 / 4030 7003

Ninna Thomsen, Norddjurs Kommune
nt@norddjurs.dk / tlf. 8959 2920 / 2020 9905

Lisbeth Thorup, Favrskov Kommune
lda@favrskov.dk / tlf. 89641651

Regionshospitalet Randers
Hanne Mark, specialkonsulent, Administrationen
hanne.mark@randers.rm.dk / tlf. 7842 0098