Den 18. august kl. 10 er der første spadestik til et 10.000 m2 stort p-hus ved Regionshospitalet Randers, med plads til 425 parkerede biler. Hospitalsdirektør Thomas Pazyj og direktør Jens Nyhus fra MTHøjgaard tager det første spadestik, og alle interesserede er velkomne.

Byggeriet sikrer patienter, pårørende samt hospitalets næsten 1700 medarbejdere bedre parkeringsmuligheder.

-Med p-huset får vi tilstrækkelig med parkeringspladser, og samtidig er p-huset en afgørende forudsætning for, at vi kan begynde udbygningen af hospitalet med en ny fælles akutmodtagelse, siger hospitalsdirektør Thomas Pazyj.

Med p-huset bliver det muligt at bygge den nye akutmodtagelse på en del af det nuværende store parkeringsareal foran hospitalet.

P-huset opføres som et Offentlig-Privat-Partnerskab, hvor et konsortium bestående af Dnb NOR, Dan-Ejendomme og MTHøjgaard finansierer, opfører og driver parkeringshuset, som hospitalet så lejer sig ind i.

Første spadestik finder sted ved Regionshospitalet Randers på Kirketerpsvej, 8930 Randers kl. 10, den 18. august.