Hospitalsdirektør Gert Sørensen på Regionshospitalet Randers og Grenaa har fået nyt arbejde. Fra 1. januar 2011 tiltræder han som hospitalsdirektør på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Hospitalsdirektør Gert Sørensen på Regionshospitalet Randers og Grenaa har fået nyt arbejde. Fra 1. januar 2011 tiltræder han som hospitalsdirektør på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Gert Sørensen har været en del af hospitalsledelsen på Regionshospitalet Randers og Grenaa siden 2007. Han er 49 år og uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.

- Ansøgerfeltet var stærkt, men jeg er ikke i tvivl om, at vi har fået den bedste person til at bringe Århus Sygehus godt over i Det Nye Universitetshospital. Gert Sørensen har vist, at han kan gennemføre store projekter, men han kan også lytte. Kombinationen af handlekraft og lydhørhed for sine omgivelser er nyttig, når store forandringer skal finde sted, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S). 

I sine fire år som hospitalsdirektør har Gert Sørensen ydet et vigtigt bidrag til, at Regionshospitalet Randers i dag står helt centralt i regionens akutplan og står foran en udbygning, der i løbet af de næste år udvider hospitalet med en helt ny fælles akutmodtagelse. Samtidig har Gert Sørensen arbejdet målrettet på at opbygge et sundhedshus i Grenaa med Regionshospitalet Grenaa som grundpille.

- Jeg er meget glad for, at vi kan ansætte Gert Sørensen som hospitalsdirektør på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Ud over de kvaliteter Bent Hansen omtaler, rummer Gert helt fremragende balancen mellem fokus på egen opgave på et hospital og opgaven som en del af en meget stor organisation, nemlig hele regionen. Dette udsyn er særlig vigtigt på Århus Sygehus, da Århus Sygehus sammen med Skejby er helt afgørende for udviklingen af det samlede sundhedsvæsen i regionen. Og denne rolle bliver vigtigere og vigtigere, siger Ole Thomsen, direktør i Region Midtjylland.

Stillingen som direktør på Regionshospitalet Randers og Grenaa bliver opslået snarest. Da stillingen som chefsygeplejerske på Regionshospitalet Randers og Grenaa også er slået op, tiltræder Gert Sørensen først sin nye stilling på Århus Sygehus 1. januar 2011.

Der var elleve ansøgere til stillingen som hospitalsdirektør på Århus Sygehus.

Fra cv’et

2007 – 2010
Hospitalsdirektør ved Regionshospitalet Randers/Grenaa

2006
Afdelingschef for sundhedsøkonomi, Region Midtjylland under dannelse

2003- 2006
Kontorchef Sundhedsøkonomi og –planlægning, Århus Amt

1995 – 2003
Økonomichef ved Århus Amtssygehus

Flere oplysninger

  • Regionsrådsformand Bent Hansen, 8728 5010 / 4031 3707 / Bent.Hansen@rr.rm.dk
  • Direktør Ole Thomsen, 8728 5040 / 2146 9807 /
    ole.thomsen@stab.rm.dk
  • Hospitalsdirektør Gert Sørensen, 8910 2002 / 2286 3266
    gertsoer@rm.dk