Med over 700 siders information på www.regionshospitaletranders.dk satser hospitalet for alvor på internettet i kommunikationen med patienter, pårørende og jobsøgende.

Med over 700 siders information på www.regionshospitaletranders.dk satser hospitalet for alvor på internettet i kommunikationen med patienter, pårørende og jobsøgende. Det handler i bund og grund om god service.

Den nye hjemmeside gør det lettere for bl.a. patienter og pårørende at orientere sig om hospitalets mange afdelinger, de forskellige behandlinger og hurtigt finde kontaktoplysninger og oversigtskort.

”God kommunikation er i dag helt vitalt for, at vi kan yde en ordentlig service over for patienter, pårørende og de mange andre, vi dagligt samarbejder med. Hjemmesiden er for mange ofte det første møde med hospitalet, og derfor skal vi selvfølgelig også på internettet levere seriøs, brugerorienteret og opdateret information i en lettilgængelig form. Det synes jeg, vi kan med hospitalets nye hjemmeside, der både i indhold, design og måden at navigere på er forbedret markant i forhold til vores gamle hjemmeside”, siger hospitalsdirektør Gert Sørensen.

Den nye hjemmeside indeholder også en omfattende sektion specielt rettet mod job- og uddannelsessøgende. Her er bl.a. en online jobdatabase, hvor interesserede kan søge blandt hospitalets mange forskellige jobmuligheder.

Yderligere informationer og kommentarer
Gert Sørensen, hospitalsdirektør
Tlf. 8910 2074 / 2286 3266
gertsoer@rm.dk