7. marts 2019. Tekst: Peter Lund Krogsøe

Kirurgisk Fællesafdeling går nye veje for at løfte behandlingen af pilonidale cyster. Det sker med injektion af fragmenterede fedtceller i de ikke-helende sår.

Pilonidale cyster går også under navnet "de unge mænds lidelse". De unge mænd er nemlig stærkt overrepræsenterede i patientgruppen. Og det er en på mange måder ubehagelig sygdom, som rammer et temmelig uheldigt sted, nemlig i kløften mellem ballerne, hvor anatomien både skaber problemet og besværliggør såvel behandling som heling. Men måske der er håb forude.

Pilonidale cyster er, kort fortalt, en sygdom, som kan manifesterePilonidale.jpg sig både akut i form af bylder i relation til kløften, og/eller kronisk i form af cyster og fistelgange under huden, som væsker, lugter, gør ondt og ind imellem danner bylder. Sygdommen er delvist forårsaget af anatomien i kraft af den dybe kløft og de tunge balder, som trækker i den.Pilonidale.jpg

Problemerne opstår på grund af faktorer som varme, fugt og mascereret hud, som gør, at hårsækkene i sprækken forvrides og kan blive til små cyster, som så kan trække løse hår ind. De ligger så som fremmedlegemer og vedligeholder infektion i området.

En smule kirurgisk usexet

Og det har ikke været ligetil at finde den optimale behandling, men det går fremad. I mange år behandlede man fænomenet ved at skære det hele af og lade patienterne gå og hele derhjemme. Det førte til nogle forfærdelige og meget lange forløb hos mange unge mennesker, så incitamentet for at gå nye veje var i den grad til stede, om end området måske nok er blevet anset som værende en smule kirurgisk usexet.

Susanne Haas reservelæge_4319_700px.jpgSusanne Haas, reservelæge Foto: Helle Brandstrup Larsen

Men det er vi ved at gøre godt og grundigt op med, fortæller Susanne Haas, reservelæge i Kirurgisk Fællesafdeling. Hun forklarer, at hospitalet nu går forrest i Danmark for at finde nye og bedre veje for de plagede patienter. Ikke mindst de vanskeligste tilfælde:

"Vores nu tidligere overlæge, Allan Gorm Pedersen, som stadig er en del af teamet, vendte i 2010 tilbage fra USA med en kirurgisk tilgang, som faktisk fungerer rigtig godt, og som vi benytter i dag til de vanskelige tilfælde, som vi får henvist fra hele regionen".

"Det handler om et såkaldt kløft-løft, som er en næsten plastik-kirurgisk teknik, hvor man fjerner et hudlåg ind mod kløften i det hårdest angrebne område og renser op i det underliggende væv herfra. Dernæst løftes huden på den modsatte side, og de to kanter samles, således at kløften løftes, og såret, der skal hele, ligger forskudt fra den kløft, der bidrager til problemet".

"Det er en rigtig god teknik, som har løftet behandlingstilbuddet for disse patienter helt enormt. MEN vi kan se på vores opgørelser, at op mod 15 % er lang tid om at hele eller har behov for kirurgisk revision, for at vi får dem i mål. Og det er nogle lange og meget kedelige forløb for patienterne, samtidig med at de er dyre for os. Så det arbejder vi meget med at forbedre", fortæller Susanne Haas.

Nye forsøg med transplantation af fragmenterede fedtceller

En del af denne indsats handler om transplantationer, fortæller Susanne Haas:

"Vores kolleger i Aarhus (Aarhus Universitetshospital. red) har brugt en såkaldt autolog mikro-fragmenteret fedtcelle-injektion på en anden patientgruppe med rigtig gode resultater. Det er en teknik, hvor man høster fedtceller på maven og derefter centrifugerer og præparerer det, så det kommer på flydende form. Herefter injicerer man det i pilonidal-såret efter kirurgisk oprensning heraf. Disse fedtceller har en masse gode vækst- og helingsfaktorer, som såret har godt af i helingsfasen".

Lært fra kollega på AUH

"Vi har haft vores kollega Lilli Lundby fra AUH på besøg for at lære vores pilonidal-team teknikken. Den afprøver vi nu på forsøgsbasis med 10 patienter, hvoraf de første vi har haft igennem har vist lovende resultater. Vi vil endeligt evaluere indsatsen, når vi har haft alle 10 igennem, og hvis de lovende toner forsætter vil vi tilbyde behandlingen i et protokolleret forsøg.

I Randers har vi regionsfunktion for komplicerede pilonidal-cyster, hvilket også forpligter os til at gå forrest på området, fortæller Susanne:

"Vi har da en forpligtelse til at drive området og sørge for, at der sker en udvikling, og det kan jeg i den grad sige, at der gør i dag. Vi har aktuelt tre forskellige projekter kørende, og for os, der har del i det, er det en sand legeplads. Det er et virkelig spændende område, hvor vi har rig mulighed for at forske og udvikle. Og vores fremskridt kan komme patienter i hele landet til gavn, fortæller hun.

Teamet forventer at have alle 10 forsøgs-patienter igennem inden udgangen af maj.

Susanne Haas eget billede 700.jpg

Arkivfoto