21. november 2019

Kommer du fra en velstillet familie med dansk bagrund, er du mere tilbøjelig til at tage imod kræftforebyggende tilbud. Det viser et nyt studie, der som et af de første ser på sammenhængen mellem HPV-vaccinen som rutinemæssig børnevaccination og deltagelse i screening for livmoderhalskræft.

 

Sara Koed Badre-Esfahani 1 reservelæge _forsker_1065_2.jpg

1. reservelæge og ph.d-studerende Sara Koed Badr-Esfahani. Foto: Helle Brandstrup Larsen

I 2009 blev HPV-vaccinen, der blandt andet beskytter mod livmoderhalskræft, en del af det danske børnevaccinationsprogram til piger. Men hvad betyder vaccinen for pigernes fremtidige deltagelse screening for livmoderhalskræft?

Det har en gruppe forskere fra Regionshospitalet Randers, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitet undersøgt. Resultaterne er for nylig offentliggjort i det internationale tidsskrift Clinical Epidemiology.

Studiet viser, at der er betydelig social slagside, når man ser på, hvem der tager imod sundhedssystemets kræftforebyggende tilbud. Forskerne har undersøgt pigerne fra årgang 1993, som er en af de første årgange, der blev tilbudt gratis HPV-vaccine, og som siden er fyldt 23 år og dermed er omfattet af screeningsprogrammet for livmoderhalskræft.

Resultaterne viser, at de som hverken er blevet vaccineret eller screenet, oftere kommer fra familier med lavt uddannelsesniveau, lav beskæftigelse og lav familieindkomst, sammenlignet med de som deltog i enten vaccination og/eller screening.

Resultaterne viser også at, pigernes etnicitet har betydning for, hvor sandsynligt det er, at de lader sig vaccinere og senere screene. I gruppen af danskfødte kvinder var der knap 60 procent, som både blev vaccineret og screenet. Det samme var imidlertid tilfældet for 22 procent af kvinderne med ikke-vestlig baggrund.

Er man blevet vaccineret som barn, er man også mere tilbøjelig til at deltage i screeningen, når man er blevet voksen. Tilsvarende gælder det, at man er mindre tilbøjelig til at deltage i screeningen, hvis man ikke er blevet HPV-vaccineret som barn. Men også her spiller etniciteten en rolle, da vaccinerede danskfødte kvinder var mere tilbøjelige til også at blive screenet, sammenlignet med kvinder med anden etnisk baggrund.

Resultaterne er ifølge læge og ph.d.-studerende Sara Koed Badre-Esfahani udtryk for betydelig social og etnisk ulighed.

- Vi vil gerne have, at vores forebyggende tilbud mod kræft ikke bare er gratis og lige for alle, men at tilbuddene også er retfærdige for alle. Studiet viser imidlertid, at dem, der i forvejen er bedst stillet, også er bedre beskyttet, mens dem, der i forvejen er dårligst stillet, sjældnere tager imod tilbud om forebyggelse, og derfor også er mindre beskyttet, siger hun.

Studiet er det første internationale studie, der kigger på sammenhængen mellem HPV som gratis og rutinemæssig børnevaccination og screening for livmoderhalskræft.

For yderligere information, kontakt:
Sara Koed Badre-Esfahani, 1. reservelæge og ph.d.-studerende, Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers, tlf.: 28 35 38 99

Mette Heilskov, journalist, Regionshospitalet Randers, tlf.: 2042 6160 

Forskergruppen bag studiet:

Sara Koed Badre-Esfahani, 1. reservelæge og ph.d.-studerende, Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers.

Berit Andersen, ledende overlæge i Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet  Randers, og professor ved Institut for Klinisk Medicin,  Aarhus Universitet.

Mette Bach Larsen, Seniorforsker ved Afdeling for Folkeundersøgelser på Regionshospitalet Randers.

Lene Seibæk, lektor ved Institut for Klinisk Medicin- Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitet.

Lone Kjeld Petersen, overlæge og forskningsleder i forskningsenheden OPEN, Syddansk Universitet.

Jan Blaakjær, overlæge og klinisk professor, Gynækologi og Obstetrik, Syddansk Universitet.

Henrik Støvring, dr.med., lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.