27. februar 2018

Bliv klogere på, hvordan man kan omlægge et offentligt køkken til at lave ernæringsrigtig, velsmagende og økologisk mad til borgerne - uden at sprænge budgettet. Kom til seminar på Regionshospitalet Randers 11. april.

Den 11. april inviterer vi til seminar om omlægning af offentlige køkkener. Her vil du få viden og inspiration til at starte eller videreføre omlægningen af jeres eget køkken, uanset om I laver mad til hospitaler, børnehaver, skoler eller plejehjem.

Vi byder på oplæg fra cheføkonomaen, slagteren, kostkonsulenten, professoren og smagsforskeren, som vil dele ud af erfaringer (på godt og ondt), konkrete råd og forskningsbaseret viden.

Du vil høre om organiseringen af køkkenet, om mad fra bunden, om omlægningen til økologi, om tanken bag, om den løbende dialog med borgerne, om smag og om udviklingsprojekter.
Og så skal du – naturligvis – smage på sagerne. Vi serverer både frokost, kaffe og diverse smagsprøver fra køkkenets sortiment, der, som al vores mad, er 90 -100 % økologisk.

Det er henvendt til fag- og branchefolk, og afholdes med ønsket om at gøre det nemmere for andre hospitaler og offentlige institutioner at kombinere smag, ernæring og økologi på en måde, der både kommer borgerne til gavn og er økonomisk realiserbar.

Seminaret finder sted

11. april fra kl. 9.10 –15.20 i auditoriet på Regionshospitalet Randers.
Skovlyvej 9, 8930 Randers NØ

Deltagelse koster 250 kroner.

Se hele PROGRAMMET I INVITATIONEN

Tilmeld dig på Plan2Learn senest 5. april.