5. juli 2018. Af Peter Lund Krogsøe. Foto: Helle Brandstrup Larsen

Nyt udviklingsprojekt i Operation og Intensiv skal sikre, at patienter ikke oplever unødige stik, ubehagelige oplevelser og unødig ventetid, når de skal have anlagt venekateter. Det betyder nye arbejdsgange og en helt anden kultur.

Rikke Mossin, Annette Jul og Helene Weng Olesen

"Vi vil ikke være de skrappe og travle anæstesisygeplejersker, som er svære at få til at hjælpe. Og vi kan selvfølgelig ikke leve med, at der er sygeplejersker, der er nervøse for at spørge om hjælp".

Således siger Helene Weng Olesen, anæstesi- og afdelingssygeplejerske i Bedøvelse. Helene er initiativtager til et udviklingsprojekt, som skal gøre livet nemmere for både medarbejdere og patienter, når der skal lægges PVK (perifært venekateter). Baggrunden er en uhensigtsmæssig kultur, som Helene og hendes anæstesi-kolleger igennem længere tid er blevet mere opmærksomme på.

"Projektet opstod, fordi vi i mange år har undret os over, at vi skulle stille alle de her spørgsmål til sygeplejerskerne, når patienterne skulle have lagt PVK. Der har i årevis været en tilgang og en kultur, som ikke er ret patientvenlig, og som har betydet unødige stik, ubehagelige oplevelser og unødig ventetid for patienterne. Og så er vi også blevet mere bevidste om, at det ikke kun er patienterne, det er ærgerligt for", forklarer Helene Weng Olesen, som driver udviklingsprojektet sammen med bl.a. Annette Jul og Rikke Mossin.

Alle de her spørgsmål

Lad os derfor lige se på, hvad det er for en kultur og tilgang, Helene og hendes anæstesi-kolleger vil væk fra.

Når en patient skal have anlagt et PVK, er det som udgangspunkt sygeplejerskerne på afdelingerne, der skal lægge det. Så her prøver man først selv. Går det ikke, får man en kollega til at prøve. Går det ikke, får man en afdelingslæge til at prøve, og går det heller ikke, ja så er det dér, man tager fat på anæstesisygeplejerskerne, som er dem i huset med den største rutine på området.


Et PVK (perifært venekateter) lægges ind i en vene på en patient, for derigennem at lette administration af medicin eller væske

På dette tidspunkt kan patienten meget vel have fået mindst tre stik (ofte flere) fra tre forskellige personer. Når sygeplejerskerne ringer til Bedøvelse for at få hjælp, bliver de så spurgt til, om de har prøvet selv, om kollegaen har prøvet og om lægen har prøvet. Og alt sammen bidrager altså til unødige stik og unødig ventetid:

"Det kan i hvert fald tage rigtig lang tid. Når man skal have kolleger eller en læge til at prøve, så kræver det, at der er nogen, der har tid, og sådan er det jo overhovedet ikke altid", fortæller Paulina Posselt, sygeplejerske på Kirurgisk Sengeafsnit.

Nye arbejdsgange = færre stik

Forandringerne er allerede godt i gang. Udviklingsprojektet på Operation og Intensiv indebærer nemlig, at spørgsmålene fra anæstesisygeplejerskerne skal ophøre for i stedet at give plads til en mere åben tilgang. Hvis en sygeplejerske har brug for hjælp til at stikke, behøver vedkommende ikke længere forklare sig eller få kolleger eller læger til også at forsøge.

Med den nye tilgang kommer også et nyt system, fortæller Helene Weng Olesen:

"Vi sætter det mere i system, så vi bedre kan strukturere tiden. Samtidig arbejder vi med en ny bestillingsform, som skal gøre det muligt for sygeplejerskerne at bestille PVK elektronisk i stedet for at ringe. Det betyder færre afbrydelser for os og vil også gøre det mere fleksibelt for sygeplejerskerne", fortæller hun. 

"Og selvom det stadig er sygeplejerskerne i afdelingerne, der som udgangspunkt skal anlægge PVK, så træder vi meget gerne til, hvis de føler, patienten er bedst tjent med det. Vi vil gerne være første led, hvis det er det, der er behov for, siger Helene Weng Olesen, anæstesisygeplejerske i Operation og Intensiv, som erkender, at det ikke just er det signal, der førhen er blevet sendt fra hende og de øvrige anæstesisygeplejersker.

En lettelse at slippe for spørgsmålene
Paulina Posselt er basissygeplejerske. En af dem, som mange gange har ringet og fortalt anæstesisygeplejerskerne, at hun havde prøvet selv, at kollegaen havde prøvet og så fremdeles. For hende betyder det meget, at der nu kommer en ny tilgang til samarbejdet omkring anlæggelse af PVK´erne:


Paulina Posselt, sygeplejerske på Kirurgisk Sengeafsnit

"Det er en kæmpe stor lettelse, at man ikke længere skal forklare og forsvare, hvorfor man nu ikke kunne. Så den her forandring kommer til at betyde meget for vores samarbejde og vores relationer. Man får mere lyst til at samarbejde og hjælpe hinanden, og det gør faktisk også, at jeg får mere motivation for at prøve selv, for jeg ved, at jeg ikke behøver at stikke mange gange, før det er okay at spørge om hjælp", fortæller Paulina, som samtidig understreger, at det ikke mindst bliver bedre i forhold til patienterne:

"Det er faktisk oftest de dårligste patienter, der er sværest at stikke i, så det er dem, der tidligere har fået flest stik. De kommer nu til at få en bedre behandling, og det tror jeg, vi alle sammen er rigtig glade for", fortæller Paulina Posselt.

Den største og glædeligste øjenåbner

Så det viser sig altså, at initiativet, som skal gøre det bedre for patienterne nok også giver et løft, når det gælder samarbejde og arbejdsmiljø. Og denne ikke uvæsentlige sidegevinst er Helene Weng Olesen virkelig glad for at få med:

"Det har da været den største og glædeligste øjenåbner at opleve sygeplejersker som med stor begejstring fortæller, at de slipper for at fortælle en lang historie for at få hjælp. Det bekræfter jo i den grad det her projekt", fortæller Helene, som dog også har måttet erkende, at en kultur ikke ændres på én dag:

"Grundlæggende tager det super lang tid at lave om på gamle vaner. Bare det at sikre, at alle har forstået projektet og tænkt over, hvad det vil sige. Vi troede faktisk, at det var en ændring, man bare lige lavede, men der er vi så blevet klogere på, hvad det kræver at ændre på en kultur, som har udviklet sig gennem generationer. Men nu er vi i gang. Og jeg synes egentlig, vi er godt på vej og vi får god respons, så vi er ikke i tvivl om, at vi nok skal nå i mål.", fortæller hun.

Kort om projektet

Udviklingsprojektet har fået titlen "De rette hænder til de rette vener til den rette tid". Det handler om at tilpasse arbejdsgangene omkring anlæggelse af PVK, så det i højere grad imødekommer patientens behov og sikrer, at patienten ikke udsættes for unødige stik, ubehagelige oplevelser og forsinkelser i behandlingen.

Arbejdet blev skudt i gang ifm. med udviklingsåret som følge af kompetenceudviklingsforløbet i efteråret 2017. Herefter valgte det deltagende arbejdsteam fra Bedøvelse at fortsætte med forbedringsarbejdet.