5. marts åbner Regionshospitalet Randers nye lokaler til Blodprøvetagningen. Borgere, der skal have taget blodprøver på hospitalet, skal nu møde op på Kirketerpsvej 9 - i Skadestuens gamle lokaler.

Regionshospitalet Randers har renoveret de lokaler, hvor Lægevagten og Skadestuen tidligere var placeret. For 5. marts flytter Blodprøvetagningen ind i lokalerne, og her skal borgerne fremover møde op, når de har bestilt tid til at få taget en blodprøve på hospitalet.

- Vi glæder os til at tage imod borgerne i de nye lokaler, der er større og lysere end de gamle. Vi får mere plads  – flere rum til blodprøvetagning og et større venteværelse. Vi håber, det kan bidrage til en god oplevelse for borgerne, når de kommer for at få taget blodprøver, siger Lene Jacobsen, afdelingsbioanalytiker på Regionshospitalet Randers.

I de nye lokaler vil der være en bemandet reception, et stort venteværelse og otte rum til blodprøvetagning. Blodprøvetagningen kan tilgås fra både indgang A på Skovlyvej 15 og indgang E på Kirketerpsvej 9.

Tæt på parkeringshuset
Blodprøvetagningens nye placering er tæt på parkeringshuset på Kirketerpsvej. Herudover er der enkelte parkeringspladser lige foran Blodprøvetagningen, hvilket gør det lettere for særligt de gangbesværede borgerne at komme fra bil og frem til konsultationen.

- Med gode parkeringsforhold i nærheden, håber vi, at borgerne finder den nye placering for Blodprøvetagningen mere tilgængelig. Der er ikke langt fra parkering til Blodprøvetagningen, siger Pia Sejersen Leerbeck, ambulatoriekoordinator, og fortsætter:

- Vi anbefaler, at borgerne tager indgang E på Kirketerpsvej 9, så kommer de lige ind til Blodprøvetagningen.

­­For yderligere information, kontakt:
Lene Jacobsen, afdelingsbioanalytiker, tlf.: 7842 2323
Pia Sejersen Leerbeck, ambulatoriekoordinator, tlf.: 7842 2325
Cecilia Honores Møller, kommunikationschef, tlf.: 4079 2609