Parkering i Randers

Parkering ved Grenaa Sundhedshus

Der er gratis parkering ved Grenaa Sundhedshus. Vær opmærksom på, at nogle af parkeringspladserne er med tidsbegrænsning.

 

Parkering ved Regionshospitalet Randers

Hospitalet har ved Kirketerpsvej et parkeringshus med plads til ca. 550 biler. Derudover er der et antal parkeringspladser ved bl.a. Østervangsvej 54 (indgang 3).

Ved Skovlyvej 15 og Østervangsvej 54 er der desuden zoner, hvor det er muligt at sætte gangbesværede patienter af. Kom i god tid før din aftale, hvis du er i egen bil.

Q-park varetager driften af hospitalets parkering. Ved eventuelle spørgsmål eller problemer i forbindelse med at betale for parkeringen kan du kontakte Q-park på tlf. 70 25 72 12 man-tors 09.00-16.00, fre 09.00-15.30 eller via www.q-park.dk.

Kort over parkeringsmuligheder

Tryk på kortet nedenfor for at se parkeringsmuligheder ved Regionshospitalet Randers

Oversigtskort

 

 

 

 

 

 

Se særligt kort for medarbejderparkering (pdf)

 

Takster for parkering

Taksterne er

  • 13 kr. pr. time
  • 60 kr. pr. døgn

Du kan betale med mønter og betalingskort i de opstillede betalingsautomater ved parkeringspladserne.

 

Uge- og månedskort

Patienter og pårørende, som har behov for at besøge hospitalet i en længere periode, kan købe uge- eller månedskort i Servicesekretariatet ved Skovlyvej .

  • Ugekort: 150 kr.
  • månedskort: 300 kr.

I forbindelse med indføring af brugerbetaling overtager Q-park driften af hospitalets parkeringsarealer. Hvis du har spørgsmål eller problemer i forbindelse med at betale for parkeringen, bedes du kontakte Q-park.

Parkeringspladser forbeholdt særlige patienter


Skadestue/lægevagt/akutmodtagelse
Uden for indgangen til Akutmodtagelsen er der 18 p-pladser. Den første times parkering her er gratis for alle.

Hvis du er patient i Skadestuen og Lægevagten og har brug for at holde parkeret længere end en time, skal du registrere din bils registreringsnummer på en blok, der ligger i venteværelset.

Dialyse
Ved Dialyseafsnittet er der 5 afgiftsfri parkeringspladser forbeholdt dialysepatienter. Patienterne får udleveret et særligt parkeringskort, som lægges i forruden af bilen.

Handicappede
Parkeringspladser til handicappede er fritaget for brugerbetaling. Hvis der er optaget på handicap-pladserne, må man parkere gratis på alle betalingspladser, forudsat at man har et gyldigt handicapskilt i forruden. Ved Østervangsvej 54 (indgang 3) er der ekstra pladser for lungehandicappede.

Besøgende til kapel
Ved hospitalets kapel er der 6 afgiftsfrie parkeringspladser forbeholdt besøgende til kapellet. Du må max. holde her i 2 timer.

Andre patientgrupper
Andre patienter, der har behov for at besøge hospitalet over en længere periode, kan købe uge- eller månedskort i Servicesekretariatet ved Skovlyvej 17.

Indsigelse mod P-bøde

Har du modtaget en parkeringsbøde, som du mener er uberettiget, er du altid velkommen til at gøre indsigelse til Q-park, der står for driften af hospitalets parkeringspladser.

Gør indsigelse mod parkeringsbøde

Kontaktinformation

Regionshospitalet Randers
Skovlyvej 15
8930 Randers NØ
Tlf: 78 42 00 00
Fax: 78 42 43 00
 Hospitalets mailadresse
 Find vej

Grenaa Sundhedshus
Sygehusvej 15-19
Kløvervang 69-71
8500 Grenaa
Tlf: 78 42 00 00
Fax: 78 42 43 00
 Find vej


Akut hjælp


Behov for ambulance:
Ring 1-1-2


Behov for skadestue eller lægevagt:
Hverdage 8-16:
Kontakt egen læge
Hverdage 16-08 samt søn- og helligdage:
Kontakt lægevagten på tlf. 70 11 31 31