Pia Kathrine Hjorth Klauber

Alder: 31 år
Jobtitel: Lægesekretær
Afdeling: Akutafdelingen
Ansat siden: November 2014

Din foretrukne arbejdsopgave?

At sikre gode patientforløb fx ved at henvisninger rettidigt sendes det rigtige sted hen.

Hvis du skulle have et helt andet job på hospitalet?

Kvalitetsmedarbejder

Dit største faglige forbillede?

Ane-Sofie Sølvtofte, tidligere kvalitets- og udviklingssygeplejerske i Akutafdelingen, nu ansat i Administrationen. Ane-Sofie er utrolig god til at formidle det uhensigtsmæssige i bl.a. utilsigtede hændelser videre.

Hun følger til dørs og sikrer, at sagen ses fra alle sider, så der skabes størst mulig klarhed over det uhensigtsmæssige. Ane-Sofie er god til at lære fra sig og til at få folk til at lytte.

Det bedste ved din afdeling?

Alsidigheden. Ingen dage er ens, og ledelsen lytter. Der er et fladt hierarki og en synlig ledelse.

Et godt råd til dine nye kolleger?

Vær nysgerrig og modig. Og stil de "dumme" spørgsmål, for måske er der er en arbejdsgang, der kan lettes ved at gøre det på en anden måde.

Mød også...