Bo Løfgren

Alder: 40 år
Jobtitel: Professor, læge, ph.d.
Afdeling: Medicinsk Afdeling & Forskningsenheden
Ansat siden: Marts 2012

Din foretrukne arbejdsopgave?

Jeg har to favorit arbejdsopgaver - at gøre en forskel for patienterne i det daglige kliniske arbejde, og samarbejdet med de engagerede, talentfulde yngre forskere, som altid er meget inspirerende.

Hvis du skulle have et andet job på hospitalet?

Jeg kan ikke forestille mig, at jeg skulle lave andet på hospitalet, da jeg er heldig at have et "dream-job".

Dit største faglige forbillede?

Jeg har flere faglige forbilleder - ingen nævnt, ingen glemt - men de er alle karakteriseret ved at besidde ekstrem høj faglig dygtighed, ordentlighed, at være gavmilde og være i besiddelse af stor medmenneskelighed.

Det bedste ved din afdeling?

Fantastisk gode kollegaer på tværs af alle faggrupper - læger, sygeplejersker, assistenter, bioanalytikere, sekretærer - og altid god opbakning fra ledelse og administration.

Et godt råd til dine nye kolleger?

Mød op med et stort smil og godt humør! Velkommen til en super arbejdsplads.

Mød også...