Informationen

Medarbejderne i Informationen har som hovedopgave at omstille telefoner til hospitalets mange afsnit og at hjælpe patienter og pårørende med at finde vej.
De har en nøgleposition i forhold til hospitalets sikkerhed, da de fleste typer af alarmer går gennem dem. De kan ved behov tilkalde medarbejdere, ledere, teknikere osv. udenfor normal arbejdstid.
Desuden står medarbejderne for postsortering og mindre administrative opgaver.
I Informationen er ansat 6 telefonister, der møder alle dage mellem kl. 7 og 20.
Aften og nat varetages funktionen af Aarhus Universitetshospital.











