Cytologisk laboratorium på Patologisk Institut modtager årligt  ca. 105.000 cytologiske præparater. 

Hovedparten af disse prøver (ca. 100.000) er celleprøver fra livmoderhalsen (cervixcytologi). Prøven tages hos praktiserende læger eller gynækologer herunder de gynækologiske afdelinger på regionens hospitalet. Prøvematerialet indsendes i en bøtte med væske, som bevarer cellerne. Bøtten indsendes til Patologisk Institut i Randers fra hele Region Midt, hvor prøven registreres i Cytologisk laboratorium.

Prøven tages enten som led i forebyggelsen af livmoderhalskræft eller i forbindelse med kontrol af celleforandringer. Kvinder i alderen 23-64 år modtager en invitation til forebyggende undersøgelse hvert 3. år (23-49 år) eller hvert 5. år (egen læge/gynækolog).

Objektglas:
Cytologisk laboratorium fremstiller et objektglas med celler, som farves. Cellerne vurderes i mikroskop, og der stilles én diagnose. Svaret sendes til rekvirenten (egen læge/gynækolog).

HPV test:
Prøvematerialet fra livmoderhalsen kan testes for Human Papilloma Virus (HPV). Cytologisk laboratorium udfører disse tests. HPV testen kan være en supplerende undersøgelse eller en primær undersøgelse.



•  Supplerende undersøgelse

  • Kvinder, som får stillet diagnosen lette celleforandringer (ASCUS/LSIL) første gang i forbindelse med screeningsprogrammet for livmoderhalskræft
  • Kvinder, som kommer til kontrol efter kegleoperation (konisation)

•  Primær HPV undersøgelse

  • Ved undersøgelsen 60-64 år udføres primært en HPV test i stedet for et objektglas
  • Ved en negativ HPV test, kan kvinden afslutte screeningsprogrammet
  • Ved en positiv HPV test vil kvinden enten blive henvist til gynækolog til yderligere undersøgelse eller skal have foretaget en ny undersøgelse om 12 måneder, hvor der både fremstilles et objektglas og udføres en HPV test.

Cytologisk Laboratorium kan kontaktes på. 7842 2431 eller 7842 2433
 
Kræftens Bekæmpelse har lavet en hjemmeside, der hedder www.vidunderlivet.dk, hvor du kan læse meget mere om forebyggelse af livmoderhalskræft.


Du kan også læse mere om forebyggelse af livmoderhalskræft ved at trykke på billedet ovenfor (åbner PDF).

Yderligere oplysning om screening for livmoderhalskræft i Region Midt kan findes på Afdelingen for Folkeundersøgelsers hjemmeside: Information om livmoderhalskræftscreening

Læs også de forskellige vejledninger og foldere til fagfolk og borgere.

Kontaktinformation

Patologisk Institut
Regionshospitalet Randers
Østervangsvej 48
8930 Randers NØ
Tlf.: 78 42 24 00
Fax: 78 42 43 58


 kort over hospitalet