Udskrivelse
Ved udskrivelsen taler patienten indlæggelsesforløbet igennem med lægen og sygeplejersken, herunder hvilken behandling man har modtaget samt det videre forløb. Hvis man har spørgsmål, er det altid en god ide at skrive dem ned, ligesom man er velkommen til at tage en pårørende med også ved denne samtale.
Man får ved indlæggelsen udleveret et kontaktkort, hvorpå der står navn på kontaktperson samt telefonnummer. Hvis man i dagene efter udskrivelsen er i tvivl om noget, kan man således ringe og få svar på spørgsmål.
Opstår der senere spørgsmål vedrørende indlæggelsesforløbet eller behandlingen, bedes man kontakte sin egen praktiserende læge.
Ved udskrivelsen bliver der altid lagt en plan for evt. genoptræning. Der tages stilling til, hvor evt. kontrol og opfølgning skal finde sted - i Hjerteklinikken eller hos egen læge. Er der indikation for genoptræning foregår dette i Hjerteklinikken.











