Stuegang

Stuegang finder sted i tidsrummet 9.30 – 15 – kun afbrudt af lægekonference kl. 12.30 – 13.15.
Stuegangen foregår i et roligt samtalerum, hvor patienten, lægen og sygeplejersken deltager. Som patient er man meget velkommen til at tage pårørende med.
Næsten alle patienter skal tilses ved stuegang hver dag. Andre patienter har fået lagt et undersøgelsesprogram, som skal gennemføres over nogle dage – disse patienter har ikke altid behov for daglig stuegang, men måske først når alle undersøgelsessvar foreligger. Hvis man derfor ikke møder en læge til stuegang, er det ikke fordi man som patient er glemt eller ikke er vigtig. Alle patienter er lige vigtige.
På stuegang møder man enten overlægen eller en anden læge, der er superviseret af overlægen.
Det er af hensyn til den enkeltes behandling nødvendigt at stille en del spørgsmål f.eks. om livsstil og arvelige faktorer. Ofte skal patienten svare på spørgsmålene mere end en gang. Man er altid velkommen til at tage en pårørende med til stuegang til en fælles snak med læge og sygeplejerske.
I forbindelse med stuegang kan der også blive lavet en ekko – scanningsundersøgelse af hjertet, således den korrekte behandling umiddelbart efter kan iværksættes.
Forløbet omkring den enkelte patient gøres helt færdig af både sygeplejerske og læge før den næste patient inviteres ind til stuegang. Skal patienten udskrives samme dag, er epikrisen således afslutningsvis dikteret.











