Om Hjerteklinikken

Hjerteklinikken består af sygeplejeambulatorium, lægeambulatorium, undersøgelsesambulatorium og et projektambulatorium.
Vi foretager udredning af hjertekrampe (angina pectoris) og nedsat hjertepumpefunktion (hjerteinsufficiens), ultralyd af hjertet (ekkokardiografi eller TEE), døgnblodtryksmåling, holtermonitorering (ambulant overvågning af hjerterytmen), arbejdsbelastningstest, elektrisk stød af hjertet (DC-konvertering), foruden den ambulante opfølgning af indlæggelsesforløb.
Desuden udredes patienter med åndenød for årsagen hertil ved hjerte- og lungespecialist (Dyspnøklinikken).
Afdelingen samarbejder tæt med hjertemedicinsk afdeling, Århus Universitetshospital Skejby i forbindelse med både undersøgelser og behandlinger - eksempelvis ballonudvidelse af hjertekar ved blodprop i hjertet.
Henvisning til Hjerteklinikken sker gennem patientens egen læge eller hospitalslæge.











