Lungeklinik

I Lungeklinikken foretager vi udredning (diagnosticering) af en lang række lungesygdomme. Her kan nævnes: KOL/COLD (populært kaldet rygerlunger), atypisk lungebetændelse, astma, akut/kronisk bronchitis, lungekræft, sarkoidose, emfysem, fibrose, allergi og andre mere sjældne lungesygdomme.
For patienter, hvor der er mistanke om lungekræft, sørger vores forløbskoordinator for, at patienten tilbydes start på undersøgelsesprogram inden for to hverdage.
I Lungeklinikken følger vi også patienter, der har fået konstateret en kronisk lungelidelse.
Besøgene i vort dagafsnit eller ambulatorium har som mål, at sikre patienten den optimale behandling af sygdommen og sikre støtte og vejledning til at mestre sin sygdom.
I Lungeklinikken har vi desuden en sygeplejerske, som er tilknyttet de patienter, der har behov for ilt i hjemmet.











