Klinisk Biokemisk Afdeling ønsker at bidrage til laboratoriemedicinsk forskning på hospitalet såvel med egen forskning som med støtte til forskere på Regionshospitalet Randers.

Aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter

Stud.med. Anni Germann Najbjerg; ledende overlæge, Ph.d., klinisk lektor Nete Hornung; Cand.med. Lærke Valsøe Bruhn; Speciallæge i almen medicin, Ph.d., professor Annelli Sandbæk

 

Titel: Betydningen af indførelse af NT-proBNP til rekvisition i almen praksis

 

Baggrund:

Det er i almen praksis vanskeligt at diagnosticere hjertesvigt, idet disse patienter præsenterer sig med uspecifikke symptomer såsom træthed og åndenød. Den nuværende guldstandard til diagnosticering af hjertesvigt er ekkokardiografi.

Der findes imidlertid en velbeskrevet og velundersøgt markør kaldet NT-proBNP, som frigives til blodbanen, når hjertemusklen ”strækkes” som ved hjertesvigt. Det betyder, at patienter med ubehandlet hjertesvigt vil have forhøjet niveau af NT-proBNP i blodet. Hvis en patient har åndenød, kan analysen derfor bruges til at udelukke, at det skyldes en hjertesygdom, da NT-proBNP i givet fald ikke vil være forhøjet i blodet hos denne patient. I den situation vil man som læge kigge efter andre årsager til åndenød.

Analysen er taget i brug på mange hospitalsafdelinger i Danmark, men tilbydes kun enkelte steder i landet til de praktiserende læger.

 

Formål:

Formålet er, at undersøge nytteværdien af NT-proBNP ved brug i almen praksis til udredning af patienter med åndenød. Mulige nytteværdier kan være: Kortere ventetid på ekkokardiografi, hurtigere udredning af patienter med åndenød, effektiv udnyttelse af ekkokardiografi-resurserne, identifikation af flere med udiagnostiseret hjertesvigt.

 

Metode:

Praktiserende læger i Regionhospitalet Randers’ optageområder (Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner) randomiseres i to grupper, hvor gruppe 1 vil få mulighed for at rekvirere analysen. Dataindsamling sker ved hjælp af udtræk fra laboratorieinformationssystemet (LIS) og fra elektronisk patientjournal (EPJ). Desuden vil der blive gennemført interview med udvalgte praktiserende læger, der har taget analysen i brug hhv. ikke har taget analysen i brug.

Sammenligningsgrundlaget er tilsvarende dataudtræk fra patienter henvist til ekkokardiografi eller hjertepakkeforløb af praktiserende læger i gruppe 2.

 

---ooo--- 

 

Cand.med. Lærke Valsøe Bruhn, Stud.med. Anni Germann Najbjerg, ledende overlæge, Ph.d., klinisk lektor Nete Hornung

 

Titel: Måling af NT-proBNP på patienter henvist til pakkeforløb for hjertesvigt - en tværsnitsundersøgelse

 

---ooo---

 

Cand.med. Lærke Valsøe Bruhn, ledende overlæge, Ph.d., klinisk lektor Nete Hornung, Stud.med. Anders Sjørslev Schmidt, Stud.med. Kasper Glerup Lauridsen, Associate Prof. Bo Løfgren, MD, Ph.d, Dr. Kasper Adelborg, MD, Associate Prof. Hans Rickers, MD, Consultant Leif Frausing Bach, MD, Dr. Simon Munkesø Jepsen, MD, Peter Torp, RN, Mariann Frost Rasmussen, RN, Prof. Charles Deakin, MA, MD, FRCP, FRCA, FERC, FFIC

 

Titel: Inflammation markers in patients suffering from atrial arrhytmias before and after cardioversion

 

Projektet er et substudy til The Comparison of Oxygen interventions and Defibrillator Efficiency (CODE) project, der tager udgangspunkt i patienter, der får foretaget elektiv DC-konvertering på Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Randers.

Formålet med projektet er at undersøge koncentrationen af calprotectin hos patienter med atrieflimmer, før og efter DC-konvertering, samt sammenligne niveauet med en kontrolgruppe bestående af bloddonorer.

Forkammerflimmer er en hjerterytmeforstyrrelse, der kan påvirke hjertets mekaniske pumpefunktion og øger risikoen for slagtilfælde og død.

Årsagerne til forkammerflimmer er mange og komplekse. Der er forskning, der peger i retning af, at inflammation kan være involveret i forkammerflimmer, men årsagssammenhængen er ikke fuldt belyst.

Inflammationsmarkøren calprotectin har længe været kendt og brugt til diagnosticeringen af ikke-infektiøse tarmsygdomme, og flere nye studier har vist, at denne markør er forhøjet hos patienter med brystsmerter, blodprop i hjertet og hjertesvigt. Der er indtil videre ikke lavet forskning, der undersøger sammenhængen mellem calprotectin og forkammerflimmer.

Et pågående studie på Regionshospitalet Randers omhandlende effekten af to forskellige defibrillatorer og to forskellige iltbehandlinger hos patienter med forkammerflimmer, har givet muligheden for at få en blodprøve fra patienterne inden hjertestød, 4 timer efter stød og 3 mdr. efter behandlingen.

Dette er en oplagt mulighed for at undersøge om den nye inflammationsmarkør calprotectin er forhøjet i patienter med forkammerflimmer, og dette projekt vil således bidrage til en belysning af årsagssammenhængen ved denne lidelse, som over 20.000 personer årligt rammes af i Danmark.

 

---ooo---

 

Stud.med. Ulla Bregendahl Jespersen og ledende overlæge Ph.d., klinisk lektor Nete Hornung

 

Titel: S-calprotectin hos patienter med Rheumatoid arthritis (RA)

Projektet udføres på 80 patienter med RA, hvoraf 40 patienter er i steady state methotrexat (MTX) behandling, og 40 patienter starter behandling med MTX i forbindelse med projektets start. Der foretages litteraturanalyse inden for området, der foretages dataanalyse af calprotectin-niveauet hos patienter, som starter behandling med MTX, og sammenhængen mellem sygdomsaktivitet og S-calprotectin i begge patientgrupper undersøges.

 

---ooo---

 

Forskningsårsstuderende stud.med. Caroline Sophie Grandjean Odderskov

 

Titel: Farmakokinetiske undersøgelser hos patienter m. tidlig rheumatoid arthritis i behandling med methotrexateller i kombinationen methotrexat og ciclosporin


Projektet omhandler behandling af kronisk leddegigt med to kendte præparater, methotrexat (MTX) og ciclosporin (CsA), som sammen har vist sig at være bedre end behandling med MTX alene. Baggrunden for dette er stadig uvis.

Projektet skal vise, hvorvidt den større effekt af kombinationsbehandlingen kan forklares på baggrund af interaktion mellem de to præparater.

Projektet har følgende hypoteser:

  • Påvirker CsA omsætningen af MTX i kroppen hos patienter behandlet med både MTX og CsA sammenlignet med patienter kun i behandling med MTX?

  • Er MTX-omsætningen forskellig afhængigt af, om sygdommen er nyopdaget og aktiv eller om den er kronisk?

Under disse hypoteser vil flere parametre, der beskriver omsætningen af MTX i kroppen, blive undersøgt. Disse parametre vil potentielt kunne hjælpe lægen med at forudsige behandlingens effekt og bivirkninger hos en given patient med kronisk leddegigt og derved gøre behandlingen af den enkelte patient mere målrettet.

Projektet er baseret på et spin-off projekt fra CIMESTRA98 studiet fra Rheumatologisk afdeling, Århus Universitetshospital.

Kontaktinformation

Klinisk Biokemisk Afdeling
Regionshospitalet Randers

Østervangsvej 54, indgang 3
8930 Randers NØ 
Tlf.: 7842 2312
Fax: 7842 4352

 Kort over hospitalet

Ambulatoriernes åbningstider

Grenaa Sundhedshus

Sygehusvej 17, st.
8500 Grenaa
Tlf: 7842 2319
Fax: 7842 4350

Sundhedscenter Thors Bakke

Biografgade 3
8900 Randers 

Allingåbro

Ved hjemmeplejen
Halvej 3, indgang B
8961 Allingåbro

Rønde

OBS, ny adresse:
Hos Fysiovital
Hovedgaden 40
8410 Rønde

Ebeltoft Sundhedshus

Nørreport 2
8400 Ebeltoft

Donortapningen i Randers

Sundhedscenter Thors Bakke
Biografgade 3
8900 Randers C
Tlf.: 7842 2295
Fax: 7842 4353

Donortapningen i Grenaa

Sygehusvej 19
8500 Grenaa
Tlf.: 7842 2299
Fax: 7842 4326