English
Deutsch

Analysefortegnelse



A  B C  D E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P Q  R  S  T U  V  X  Y  Z

Analysefortegnelsen, der indeholder forskellige oplysninger om analyserne, omfatter de hyppigst rekvirerede analyser fra praksis og Regionshospitalet Randers og Grenaa.

Foran navnet står det ”system” der måles på, fx P (Plasma), B (Blod), P(aB) (Plasma fra arterielt blod), U (Urin), Pt(U) (Døgnurin), Csv (Cerebrospinalvæske), F (Fæces), Pt (Patient), P(fPt) (Plasma fra fastende Patient). Bemærk at P er systemet uanset om der måles på plasma eller serum.

Fra almen praksis sendes næsten alle prøver til afdelingen på Regionshospitalet Randers. Det gælder også prøver til fx andre sygehuse, Statens Serum Institut og Capio.
Referenceintervallet følger også altid med svaret på prøven. Husk at man kan være rask og have værdier uden for referenceområdet og vice-versa. Ved tolkning af analyseresultater er det ofte mønstret af flere analyseresultater, der er værdifuldt for den videre diagnosticering.

For en del analyser har vi oplyst referenceintervaller for børn.
Nogle af disse børne-referenceintervaller bygger på solide lokale undersøgelser (enzymer, erythrocytparametre og leucocytter), mens øvrige børne-referenceintervaller bygger på eksterne kilder. Da analyseteknologien ikke altid er helt sammenlignelig, kan intervallerne derfor i de tilfælde kun betragtes som vejledende.

Ved nogle analyser er det vigtigt at patienten er fastende (hvilket står under patientforberedelse). Hvis en analyse kræver faste, må patienten ikke have spist eller drukket (fraset 1 - 2 glas vand) efter midnat (10 timer før prøvetagning) og ikke røget i timerne op til prøvetagning.

Analyser udført på Klinisk Biokemisk Afdeling, Regionshospitalet Randers, der er akkrediterede af DANAK efter DS/EN ISO 15189 er markeret.

Analysefortegnelsen er i august 2007 udgivet som bog, der er uddelt til alle brugere af laboratoriet. Hvis der ønskes yderligere eksemplarer af bogen, kan de bestilles på telefon 8910 2378.
Denne elektroniske udgave af Analysefortegnelsen vil altid repræsentere de nyeste retningslinjer og informationer vedr. alle analyser.

Sidst redigeret 25-08-2010

Kontaktinformation

Klinisk Biokemisk Afdeling
Regionshospitalet Randers
Skovlyvej 1, indgang 3-4
8930 Randers NØ
Tlf.: 8910 2379
Fax: 8910 3213

Åbningstider i Blodprøvetagningen:
Mandag-fredag kl. 7.15-14.30

Kort over indgang (PDF)