Behandlinger

Nedenfor kan du læse om nogle af de oftest foretagede behandlinger på Urologisk ambulatorium.
Vandladningsproblem hos mænd
Udredningen består af to besøg, dels hos sygeplejerske hvor selve vandladningsundersøgelsen foregår, dels hos lægen hvor den videre behandling planlægges.
Du kan få flere oplysninger omkring forløbet og behandlingen i vores foldere, som du kan læse og downloade ved at trykke på linksene nedenfor (PDF):
Hos sygeplejersken:
- Vandladningsundersøgelse
- Vandladningsskema
- Spørgeskema: Vandladningsgener hos mænd med forstørret blærehalskirtel (Prostata)
- Blæretryksmåling
- Vandladningsproblemer
- Selskabsblære
Blod i urinen
Der foretages en undersøgelse af urinrør og blære, som udføres med en kikkert.
Du kan læse mere om undersøgelsen i vores folder (PDF):
Kikkertundersøgelse af urinblæren
Endvidere foretages en ct-scanning af nyre og urinveje på røntgenafdelingen.
Når begge undersøgelser er udført planlægges videre behandling.
Be- eller afkræfte prostata kræft
Blodprøven PSA er forhøjet
PSA blodprøven kan ønskes gentaget
Udredningen foregår med ultralydsscanning af prostata.
Under scanningen tages vævsprøver som sendes til undersøgelse. Ved ambulant besøg 7 - 14 dage senere foreligger svaret, og den videre behandling planlægges.
Læs mere om undersøgelsen i folderen Vævsprøvetagning fra blærehalskirtlen (prostata) (PDF).
Retentio testes (testiklen ikke faldet ned i pungen)
Testiklens placering undersøges, og der følges op med yderligere undersøgelse med ultralyd scanning eller f.eks. operation eller kontrol.
Urinvejssten
Urinvejssten konstateret ved røntgenundersøgelse. Efter en samtale planlægges den videre behandling.
Det efterfølgende forløb af behandlingen kan være
1. At stenen passerer selv.
2. At stenen knuses udvendig.
3. At stenen fjernes ved kikkertoperation.
4. Aftale om kontrol eller forebyggende behandling.











