Job og uddannelse
Operationsafsnittet beskæftiger henholdsvis sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og serviceassistenter.
Som nyansat i afsnittet tilknyttes nogle faste, erfarne vejledere, som vil følge den nye medarbejder i oplæringen.
I afsnittet findes et særligt introduktionsprogram, som i starten vil blive fulgt.
Vi er uddannelsessted for 7. semesters sygeplejestuderende, som har muligheden for at komme tættere på og lære mere omkring operationssygeplejen.
Desuden har vi jordemoderstuderende, som kommer herned med særligt fokus på det gynækologiske/obstetriske område.
Til nogle operationer anvender vi røntgen og ultralyd, og derfor har vi også radiografstuderende.
Medicinstuderende, social- og sundhedsassistentelever og andre interesserede fra øvrige afdelinger ser vi også.
For mange er det interessant at se den del af patientforløbet, som foregår på Operationsafsnittet.
Det kan ofte give svar på en masse spørgsmål, og mange kan bruge det i vejledningen til patienter, som enten skal opereres, eller som er blevet det.











