Præsentation af sygeplejen på Mave- og tarmkirurgisk afsnit

Sygeplejen på Mave- og tarmkirurgisk afsnit varetages af:
- Sygeplejersker
- Social- og sundhedsassistenter
- Sygeplejerskestuderende
- Social- og sundhedsassistentelever
- Radiografstuderende
Hver gruppe ledes overordnet af en sygeplejerske, som forestår rapportoverlevering, uddelegering af patientplejen og dagens øvrige opgaver samt varetager den sygeplejefaglige del af stuegangen.
Afsnittets hensigt med at organisere sig i forhold til gruppeplejen er:
- At yde en patientcentreret og målrettet sygepleje
- At personalet samarbejder omkring patientplejen, således at patientplejen forenes med behovet for oplæring og uddannelse af nyansat personale og studerende/elever
- At sygeplejen planlægges, således at hver enkelt personales kompetencer forenes med patienternes behov
I sengeafsnittet er ansat sygeplejersker med specialeansvar for henholdsvis:
- Oplæring af nye medarbejdere
- Stomipleje
- Kræftsygepleje
- Klinisk vejleder til oplæring af studerende og elever
Desuden har Mave- og tarmkirurgisk afsnit (B6) sammen med øvrige afsnit i Kirurgisk afdeling tilknyttet en udviklingssygeplejerske.











