Behandlinger

Kirurgisk afdeling ved Regionshospitalet Randers er én af de tre kirurgiske afdelinger i Region Midt, som foruden tyktarmskræft også behandler endetarmskræft. Vi overholder de standarder, der er sat af Sundhedsstyrelsen og af Dansk Kolorektal Cancer Gruppe mht. antal patienter, radikalitet af operationen og antal tilknyttede specialister i tarmkirurgi.
2006: | Endetarmskræft | Tyktarmskræft |
Afdeling P, AUH (Optageområde-2009: 366.000 indb.) |
91 |
112 |
Afdeling K, RRA (Optageområde-2009: 232.000 indb.) |
53 | |
Patienter, som ifølge ”Akut-kræft”-planen undersøges og diagnosticeres inden for 48 timer efter modtagelse af henvisningen, bliver alle evalueret på multidisciplinære(MDT) konferencer, hvor behandlingstilbudet fastlægges. I konferencerne deltager kirurger, billeddiagnostikere (røntgenlæger), onkologer (kræftlæger) og patologer (læger, der analyserer vævsprøver i mikroskopi).
Behandlingen foretages eller superviseres af certificerede (Dansk Kirurgisk Selskab) kolorektal-kirurger (tarmkirurger). Alle kolorektal-kirurger har deltaget i den regionale postgraduate efteruddannelse over 4 moduler inkluderet 3 on-site–visits af udenlandske eksperter mhp. certificering.
Vi kan tilbyde operation ved kikkert-metoden til nøje udvalgte tilfælde.
Når operationen er foretaget, bliver sagen atter belyst i samme forum som kvalitetskontrol.
Vi har årlige audits, baseret på årsrapporten fra DCCG, den nationale database, som vi deltager i.
Vi har desuden en samarbejdsaftale med den højt specialiserede enhed i regionen, Kirurgisk afdeling P, Århus Universitetshospital.
Vi er bl.a. fælles om to stillinger til formel uddannelse i kolorektal-kirurgi.
Godkendt uddannelsesprogram forelægger (se Kirurgisk selskab, DCCG).











