Dagkirurgisk afsnit K
Dagkirurgisk afsnit er organisatorisk en del af Anæstesiologisk afdeling, men Kirurgisk afdeling udfører operationer i mave og tarm på afsnittet.
Dagkirurgisk afsnit opererer patienter med forskellige sygdomme. Operation og efterfølgende forløb skal have et sådant omfang, at patienten kan udskrives samme dag.
Operation på Dagkirurgisk afsnit forudsætter, at man er rask, eventuelt højst har en mindre betydende og/eller ledsagende sygdom. Det vil være en lægelig vurdering, om bedøvelse og operation kan foregå uden indlæggelse.
Du kan på Dagkirurgisk afsnits hjemmeside læse mere om forberedelse inden operation, bedøvelse og udskrivelse, samt hvad du skal gøre i tilfælde af problemer.
De hyppigste operationer, som Kirurgisk afdeling udfører på Dagkirurgisk afsnit er:
- Brokoperationer med kikkert
- Brystkirurgiske operationer
- Galdeoperationer
- Hæmoroideoperationer
Tider til kirurgiske operationer planlægges via Kirurgisk ambulatorium eller via Akut kirurgisk afsnit (A7).
Ændring af tid eller afbud til operation:
Kontakt Dagkirurgisk afsnit.
Tlf.: 7842 0430 - hverdage kl. 9.00 - 14.00












