Henvisning
For at komme i behandling på Jysk Sexologisk klinik kræves der lægehenvisning på alle patienter.
Hvis man er i et parforhold, skal begge med andre ord have en henvisning.
Når henvisningen er modtaget sender vi en tid til en forsamtale i løbet af en uge.
Såfremt man er forhindret i at møde på denne dato bedes man snarest muligt ringe afbud på direkte telefonnummer 7842 1080, kl 08.00 - 10.00 mandag - torsdag.
Hvis vi er enige om betingelserne, bliver patienten sat på venteliste og orienteres om hvor lang ventetiden er.
Klinikken behandler voksne mennesker, der ikke er i samtidig terapi andre steder, har et misbrug af stoffer eller alkohol, eller har en psykiatrisk lidelse, og som er motiverede for behandling.
Vi modtager gerne patienter, der har incestproblematik, såfremt denne er bearbejdet i rimelig grad. Incest/overgreb er i sig selv ikke henvisningsårsag.
Mennesker med ønske om kønsskifte behandles ved Rigshospitalet i København, der har landsfunktion for dette.
Det er kun muligt at få hjælp efter henvisning fra læge.











