- med veer


Når du får veer, sker der en sammentrækning af livmoderen - det kaldes veer.

Ikke alle veer er ens. Når fødslen begynder med veer, vil de oftest komme uregelmæssigt i starten. De kan komme med forskellige intervaller og nogle vil være korte mens andre vil vare længere.

Begynder de første veer om dagen, kan du stille og roligt gøre dig klar til at tage på sygehuset, men du skal også sørge for at få hvilet, inden det hårde arbejde for alvor sætter ind. Får du de første veer om aftenen/natten, kan det anbefales, at du forsøger at få noget hvile/søvn, så du ikke bliver alt for træt til selve fødslen.

Er det første gang du skal føde, skal du henvende dig til sygehuset når der er 4-5 minutter mellem veerne og de er taget til i både styrke og længde. En god ve i udvidelsesperioden kommer med 3-4 minutters interval og varer 45-60 sekunder. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor hurtigt veerne bliver regelmæssige i både styrke og varighed.

Nogle kvinder vil opleve, at de i en periode har regelmæssige og gode veer, men at veerne for en tid hører op. Det er helt normalt. Det er ikke ualmindeligt, at veerne stopper, efter du er kommet ind på sygehuset. Du kan derfor blive opfordret til at tage hjem og se tiden an.

Har du født tidligere, kan det nogle gange være svært at finde ud af, hvornår du skal henvende dig på sygehuset. Vi anbefaler, at du ringer til fødegangen, når der er 5-7 minutter mellem veerne.



Revideret 10-05-2011

Kontaktinformation


Regionshospitalet Randers
Fødegangen A5
Skovlyvej 1
Indgang 1, plan 5
8930 Randers NØ
Tlf.: 7842 1010
Fax.: 7842 4344
Regionshospitalet Randers - Skovlyvej 1 - 8930 Randers NØ - Tlf.: 78 42 00 00 - E-mail - Sitemap - Privatlivspolitik - Kontakt webredaktøren

Om Regionen
Om Regionen
Luk om regionen

Regionen er

Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
  • Sundhed og hospitaler
  • Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
  • At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling

Regionen har omkring 26.200 fuldtidsansatte og et budget på 27 milliarder kroner i 2012. Størstedelen går til sundhed.

Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.

Du har måske mødt regionen
  • som patient på et hospital
  • på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
  • som iværksætter med brug for rådgivning
  • som passager på en regional bus

Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på 
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.

Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Bent Hansen 


Regionrådets
formand
Bent Hansen

Læs her om alle politikerne i regionsrådet 

 








Om Regionen