- med blødning
Når livmoderhalsen afkortes, og livmodermunden begynder at åbne sig, kan der komme lidt slimet blødning. I forbindelse med at livmodermunden begynder at åbne sig, brister nogle små blodkar og der kommer lidt blødning. Denne blødning kan være frisk lyserød eller gammel brunlig. Dette kaldes tegnblødning og betyder, at fødslen nærmer sig.
Begynder din fødsel med blødning, kan der være tale om tegnblødning, hvor du blot skal forholde dig afventende. Der kan også være tale om en mere alvorlig tilstand. Hvis du bløder, skal du ringe til fødegangen. Jordemoderen vil her spørge ind til, hvor meget blødning det drejer sig om, hvilken farve blødningen har, og om du i øvrigt har smerter eller veer. I vil i telefonen aftale, hvordan du skal forholde dig.











