Vandfødsel
Forløber din fødsel helt uden problemer, kan du føde i vand, hvis fødegangen har ledige kar og hvis du ønsker det.
Det varme vand virker afslappende og behageligt og anvendes oftest til smertelindring.
En del kvinder ønsker også at føde i vandet, da det giver en bevægelsesfrihed, som man ikke får i seng eller fødeleje.
Fødestuerne har badeværelser med et almindeligt badekar, hvor du kan ligge under udvidelsesveerne. På to af stuerne er der et større fødekar, hvor du også kan føde. Hvis du har et ønske om at føde barnet i vand, er det en god ide at nævne det, når du ringer ind på fødegangen. Så vil vi forsøge at reservere stuen, hvis den ikke allerede er i brug.











