Kejsersnit


Et kejsersnit kan være planlagt før fødslen, men det kan også blive nødvendigt under fødslen - det vil sige være akut.

Hos 15-17 % af alle kvinder ender fødslen med et kejsersnit. Der kan være forskellige årsager til et kejsersnit. Det foregår i som oftest i rygmarvsbedøvelse.

Planlagt kejsersnit

Der kan være flere årsager til, at man vil vælge at anbefale dig et planlagt kejsersnit. Det kan være forhold hos enten dig eller barnet, der gør, at det vil være bedst at afslutte graviditeten med et kejsersnit.

Ved et planlagt kejsersnit kan du selv være med til at beslutte, hvilken form for bedøvelse du ønsker.

De fleste kvinder vælger en rygmarvsbedøvelse, hvor man er vågen under operationen. Ved fødslen vil der være mange mennesker, som alle vil være behjælpelige med at forklare, hvad der foregår. Din mand/kæreste eller en anden pårørende vil ofte have mulighed for at deltage, hvis I ønsker det. 

En stor fordel ved at vælge rygmarvsbedøvelse er, at du kan se barnet umiddelbart efter fødslen, fuldstændig som hvis du havde født normalt.

Akut kejsersnit

Under fødslen kan der opstå komplikationer hos enten mor eller barn, der gør det nødvendigt at foretage et akut kejsersnit.

Det er forskelligt, hvilken form for bedøvelse, der er foretrukket ved et akut kejsersnit. Nogle gange foretrækker narkoselægerne fuld bedøvelse frem for rygmarvsbedøvelse.

Skal du i fuld bedøvelse, lægges du først til at sove, når alle er klar på stuen til at gå i gang.

Efter kejsersnittet

Uanset om du har fået et planlagt eller akut kejsersnit, vil du umiddelbart efter fødslen få tilbudt hjælp til at få dit barn lagt til brystet.

Faderen eller jordemoderen vil hjælpe dig. Har du været i fuld bedøvelse, kan de første timer opleves noget omtågede, og det kan være svært at følge med i, hvad der sker omkring dig.

I de første dage efter kejsersnittet vil du sikkert have ondt i såret. Du vil få tilbudt smertestillende medicin, så du derved har større overskud til at tage dig af barnet.

Det er vigtigt, at du kommer så meget ud af sengen som muligt. Selv om det er hårdt at gå rundt, vil det at bevæge sig også hjælpe på smerterne fra såret.

 


 

Revideret 10-05-2011

Kontaktinformation


Regionshospitalet Randers
Fødegangen A5
Skovlyvej 1
Indgang 1, plan 5
8930 Randers NØ
Tlf.: 7842 1010
Fax.: 7842 4344
Regionshospitalet Randers - Skovlyvej 1 - 8930 Randers NØ - Tlf.: 78 42 00 00 - E-mail - Sitemap - Privatlivspolitik - Kontakt webredaktøren

Om Regionen
Om Regionen
Luk om regionen

Regionen er

Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
  • Sundhed og hospitaler
  • Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
  • At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling

Regionen har omkring 26.200 fuldtidsansatte og et budget på 27 milliarder kroner i 2012. Størstedelen går til sundhed.

Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.

Du har måske mødt regionen
  • som patient på et hospital
  • på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
  • som iværksætter med brug for rådgivning
  • som passager på en regional bus

Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på 
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.

Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Bent Hansen 


Regionrådets
formand
Bent Hansen

Læs her om alle politikerne i regionsrådet 

 








Om Regionen