Fødegangen (A5)

Det er en stor oplevelse at føde et barn! Det er også et stort arbejde, hvor kræfter, følelser og reaktioner, I ikke tror I har, bliver synlige.
Ikke to fødsler er ens, derfor står der jordemødre og læger til rådighed for at tilbyde dig et godt og individuelt forløb.
Personalet på Fødegangen er jordemødre, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter og sekretærer. Endvidere tilkaldes læger til de fødsler, hvor der opstår et behov for lægehjælp.
Fødegangen er en uddannelsesafdeling. Derfor vil der også være personale under uddannelse eller specialisering til stede.
For at sikre et godt forløb for dig og dine pårørende er der ligeledes et tæt samarbejde med andre afdelinger f.eks. Barselsafdelingen, Børneafdelingen, Familieafsnittet, Operationsafsnittet og andre specialer.
Den største del af fødslerne forløber normalt og varetages af en jordemoder med praktisk assistance fra plejepersonalet. Ved de mere komplicerede fødsler arbejder jordemoderen tæt sammen med fødselslæger, børnelæger og evt. andre specialister.















Regionsrådets formand 
