Hvor er vi?
Fertilitetsklinikken hører under gynækologisk ambulatorium på Regionshospitalet Randers, og er derfor beliggende på Regionshospitalet Randers.
Al henvendelse forgår derfor ved skranken i forhallen ved hovedindgangen ved gynækologisk/obstetrisk afdeling, hvorfra I vil blive bedt om at tage plads i vores venteværelse, der er fælles med gynækologisk/obstetrisk ambulatorium.
Vores sygeplejersker har eget kontor i forbindelse med stuen, og her foregår en del af vores samtaler med Jer som par.
Vi er et lille team, der består af 3 overlæger, 4 sygeplejersker og 1 sekretær og vi vil derfor være i tæt kontakt med Jer under hele fertilitetsforløbet her hos os.
I tilfælde af spørgsmål enten undervejs i Jeres forløb eller spørgsmål generelt før evt. henvisning, er I altid velkommen til at ringe ind og kontakte os på telefonnummer 78 42 11 11.
Vores telefon er åben hver dag fra 8.00 – 14.30.
Vores adresse er:
Regionshospitalet Randers
Fertilitetsklinikken
Skovlyvej 1
8930 Randers NØ
Tlf. nr. 78 42 11 11











