Her i fertilitetsklinikken modtager vi dagligt patienter med fertilitetsproblemer.

Årsagen til barnløshed kan findes både hos kvinden og hos manden. I nogle tilfælde vil det ikke lykkes at finde årsagen, men for at behandlingen har de bedste forudsætninger, er det vigtigt med en grundig undersøgelse.

Den primære undersøgelse finder sted i samarbejde med jeres egen læge. Hos egen læge foregår de indledende undersøgelser i form af blodprøver og sædanalyse m.m.

Ved første samtale i klinikken har vi derfor også svarene på de indledende undersøgelser.

Vi planlægger sammen det videre forløb og en evt. behandling.

Former for behandling
Afhængig af årsagen til problemet kan en behandling bestå af: 

  1. Hormonbehandling med henblik på stimulation af ægløsning. 
  2. Insemination med partners sæd 
  3. Insemination med donorsæd 
  4. Reagensglasbehandling (IVF/ICSI) i samarbejde med Skive Fertilitetsklinik
  5. Oplægning af fryseæg
  6. Kombination af de ovennævnte behandlinger



Fertilitetsklinikken

Regionshospitalet Randers
Fertilitetsklinikken
Østervangsvej 54, plan 3
8930 Randers NØ
Tlf. 7842 1111
Telefontid: Mandag til fredag 08.00 til 10.00
Fax. 7842 4340

 kort over hospitalet