Hvad undersøger vi blodet for?
Ved hver tapning tager vi lidt blod fra til undersøgelse. Den vigtigste undersøgelse er blodtypebestemmelsen, hvor man ud over selve blodtypen undersøger, om blodet indeholder komponenter, som kan give problemer ved transfusion af blodet til en patient.
Herudover kontrollerer vi blodprocenten og undersøger blodet for antistoffer mod leverbetændelsesvirus og HIV. Er der tegn på nuværende eller tidligere virussygdom, får du selvfølgelig besked.
Bliv ikke donor for at få et sundhedstjek - men for at hjælpe andre!
Det er vigtigt - både for din egen og patientens skyld - at du er rask, når du giver blod. Derfor skal du oplyse personalet om indtagelse af medicin, symtomer på sygdom eller mulig smitte.
Hvis du føler dig syg, skal du kontakte din læge. Undersøgelserne, som foretages på dit blod, er ikke et "sundhedstjek" !
Hvad bliver blodet brugt til?
Den tappede blodportion bliver med det samme bragt til laboratoriet, hvor vi ved at centrifugere blodet opdeler det i tre forskellige dele:
1. De røde blodlegemer (erytrocytter), som er nødvendige for ilttransport i kroppen. Disse gives typisk til patienter, der har mistet meget blod f.eks. i forbindelse med trafikulykker. Også patienter med f.eks. blodkræft, der på grund af kemoterapi midlertidigt ikke kan danne blod, får ofte infusion af røde blodlegemer.
2. Blodplader (trombocytter) som er små blodceller nødvendige for at blodet kan størkne ved blødninger. Blodplader gives ofte til patienter der får kemoterapi, og som derfor ikke selv kan danne nok blodplader i en periode. Det kan også gives til patienter med store blødninger af anden årsag.
3. Blodplasma er den væske, som er tilbage, når blodcellerne er centrifugeret væk. Plasma indeholder blandt andet en række proteiner, der er nødvendige for at blodet størkner, og plasma gives typisk til patienter med blødningstendens eller patienter, der har mistet store mængder væske ved f.eks. forbrændinger.
Hver tappet blodportion kan således blive til gavn for tre forskellige patienter.
