Donoroplysninger


Du kan blive donor hvis du

  • Er fuldstændig rask
  • Er mellem 17 og 60 år
  • Vejer mere end 50 kg
  • Ikke tager medicin
  • Ikke har haft syfilis eller leverbetændelse
  • Ikke har haft risikofyldt seksuel adfærd

Hvis du henvender dig for at blive donor

Første gang du henvender dig for at blive donor, får du en samtale med personalet i blodbanken, og du skal udfylde et spørgeskema. Dernæst måler vi dit blodtryk og tager blodprøve til bestemmelse af blodtype og blodprocent, samt undersøger blodet for virus, herunder også HIV.

Der er to formål med samtalen og spørgeskemaet:

  • at du ikke har eller har haft en sygdom, som bevirker, du ikke kan tåle at afgive blod.
  • at der ikke er risiko for, du lider af en sygdom, som kan give modtageren af blodet problemer (f.eks. smitte).  

Er der risiko ved at være donor?

Ved hver tapning udtages ca. ½ liter blod. Blodet gendannes i løbet af nogle uger. Du bliver derfor ikke indkaldt til tapning hyppigere end ca. hver 3. måned.

Ved hver tapning kontrollerer vi blodprocenten for at undgå udvikling af lettere blodmangel, hvilket hyppigst ses hos kvinder, der menstruerer.

Hvad hvis jeg indtager medicin?

Indtagelse af medicin betyder som regel, at blodet ikke kan bruges til transfusion. Det gælder også visse typer af naturmedicin.

Som regel skal der gå en vis tid efter indtagelse af medicin, før man igen kan være donor. Er du i tvivl, er det en god idé at ringe til blodbanken - også for at undgå, du møder forgæves.

Husk altid at oplyse personalet i blodbanken om indtagelse af medicin. Det gælder også almindelige hovedpinepiller, næsespray og øjendråber.

Nyttige links

Hvis du ønsker yderligere information om det at være bloddonor:

Bloddonorerne i Danmark (www.bloddonor.dk)

Revideret 30-01-2012

Kontaktinformation

Donortapning Randers
Sundhedscenter Thors Bakke
Biografgade 3
8900 Randers C
Tlf.: 7842 2295
Fax: 7842 4353



Donortapning Grenaa
Grenaa Sundhedshus
Sygehusvej 6
8500 Grenaa
Tlf.: 7842 2299
Regionshospitalet Randers - Skovlyvej 1 - 8930 Randers NØ - Tlf.: 78 42 00 00 - E-mail - Sitemap - Privatlivspolitik - Kontakt webredaktøren

Om Regionen
Om Regionen
Luk om regionen

Regionen er

Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
  • Sundhed og hospitaler
  • Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
  • At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling

Regionen har omkring 26.200 fuldtidsansatte og et budget på 27 milliarder kroner i 2012. Størstedelen går til sundhed.

Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.

Du har måske mødt regionen
  • som patient på et hospital
  • på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
  • som iværksætter med brug for rådgivning
  • som passager på en regional bus

Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på 
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.

Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Bent Hansen 


Regionrådets
formand
Bent Hansen

Læs her om alle politikerne i regionsrådet 

 








Om Regionen