Henvisning
Hvem kan henvises/henvise til Det Palliative Team i Randers
Privatpersoner med en kræftdiagnose, som ikke kan tilbydes helbredende behandling og som er bosat i optageområdet for Regionshospitalet Randers og Grenaa kan blive henvist til Det Palliative Team af
- alle læger i Regionshospitalets optageområde, privatpraktiserende læger og sygehusafdelinger
- læger fra andre palliative teams
- læger fra Onkologisk Afdeling ved Aarhus Sygehus.
Henvisningskriterier:
Det Palliative Team er et tilbud til patienter med en kompleks, palliativ problemstilling og behov for specialiseret palliativ indsats.
Ved kompleks, palliativ problemstilling forstås en kompleks symptomatologi, som kræver specialiseret og/eller tværfaglig, palliativ indsats. Det kan være fysiske, psykiske, sociale eller eksistentielle problemstillinger.
Henvisningen sendes elektronisk.











