Akutmodtagelsen består af to undersøgelsesstuer samt tre observationsstuer med plads til i alt 6 børn.

Her modtages alle børn, der er henvist akut til Børneafdelingen af egen læge, vagtlæge eller speciallæge.

Når barnet indlægges akut via egen læge eller vagtlæge modtager en børnesygeplejerske familien og vurderer barnets tilstand. Observation og relevant behandling iværksættes.

Børnelægen undersøger og taler snarest muligt med barnet og forældrene. Her vurderes og iværksættes den videre behandling.

Hvis det vurderes, at dit barns tilstand er bedret og afklaret inden for 24 timer, forbliver I (barn og mor eller far) i Akutmodtagelsen. Hvis det skønnes der er behov for længere tid, vil I blive indlagt i Sengeafsnittet for større børn (D4).

Mobiltelefon må gerne benyttes i afsnittet under hensyn til de øvrige børn og voksne.

Kontaktinformation

Børnemodtagelse
Regionshospitalet Randers
Østervangsvej 54, indgang 3,       plan 4
8930 Randers NØ
Tlf.: 7842 0875

 

E-mail:
randers.boerneafdelingen
@rm.dk


 kort over hospitalet