Røntgenundersøgelser


Generel information om røntgenstråling
Læs vores folder om røntgenstråling, der bl.a. informerer om, hvad du skal være opmærksom på ved en røntgenundersøgelse:
Røntgenundersøgelse af knogler og led
Der tages røntgenbilleder, mens man ligger på et leje, sidder på en stol eller evt. står op afhængigt af, hvilken del af kroppen, der skal undersøges.
Smykker og en del af tøjet skal fjernes forinden.

Det tager få minutter at tage billedet, men for det meste består en undersøgelse af flere billeder.

Hele undersøgelsen tager oftest 15-20 minutter, men dette varierer meget og afhænger af hvilke problemer, der skal undersøges.

Røntgenundersøgelse af lunger og hjerte
Der tages røntgenbilleder, mens man står op, sidder eller ligger på et leje.
Smykker og en del af tøjet skal fjernes forinden. For det meste tager undersøgelsen få minutter.

Røntgenundersøgelse af spiserør, mave eller tarm

Røntgenundersøgelse af spiserøret foregår enten stående eller liggende på et leje. Man skal drikke kontrast, mens der fotograferes og der optages et videobånd af spiserøret. Kontrasten er kridtagtig hvid og optages ikke i kroppen, men passerer med afføringen.

Kontrasten vil kunne give en let forstoppelse og farve afføringen hvid.

Det er vigtigt at drikke rigeligt de første dage efter undersøgelsen for at undgå forstoppelse.

Røntgenundersøgelse af tyndtarmen

Før undersøgelsen skal man drikke afkølet kontrast.
Selve undersøgelsen foregår liggende på et leje.

Der tages røntgenbilleder mens kontrasten passerer gennem tyndtarmen. Der er korte eller lange pauser mellem tidspunkterne for røntgenfotograferingen. Undersøgelsen varer i alt oftest 1-2 timer. Der er store variationer afhængigt af, hvor hurtigt tyndtarmen arbejder.

Kontrasten er kridtagtig hvid og optages ikke i kroppen, men passerer med afføringen. Kontrasten vil kunne give en let forstoppelse og farve afføringen hvid. Det er vigtigt at drikke rigeligt de første par dage efter undersøgelsen for at undgå forstoppelse.

Røntgenundersøgelse af tyktarmen
Undersøgelsen foregår liggende på et leje.
Gennem et blødt plasticrør i endetarmen hældes kontrast og luft i tyktarmen (ligesom et lavement).

Kontrasten og luften fylder i tyktarmen. Dette vil opleves som afføringstrang. Der tages røntgenbilleder af tyktarmen.

Selve undersøgelsen varer som regel mindre end en halv time, men der går oftest omkring en time i alt med omklædning og toiletbesøg.

Kontrasten er kridtagtig hvid og optages ikke i kroppen, men passerer med afføringen. Kontrasten vil kunne give en let forstoppelse og farve afføringen hvid.

Det er vigtigt at drikke rigeligt de første par dage efter undersøgelsen for at undgå forstoppelse.


Revideret 14-10-2011

Kontaktinformation

Billeddiagnostisk afdeling
Regionshospitalet Randers
Skovlyvej 1, indgang 1, plan 3
8930 Randers NØ
Tlf.: 7842 0615
Fax: 7842 4333

Åbningstider hverdage fra kl. 07.30-15.00

Åbent ambulatorium for lungeundersøgelser:
Hverdage 8-9 og 12.30-13.30,
torsdage dog kun 12.30-13.30

Kort over indgang (PDF)


Billeddiagnostisk afdeling 
Grenaa Sundhedshus
Sygehusvej 6
8500 Grenaa
Tlf.: 7842 0619 
Fax: 7842 4323 

Åbningstider hverdage fra kl. 08.00-15.00


Regionshospitalet Randers - Skovlyvej 1 - 8930 Randers NØ - Tlf.: 78 42 00 00 - E-mail - Sitemap - Privatlivspolitik - Kontakt webredaktøren

Om Regionen
Om Regionen
Luk om regionen

Regionen er

Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
  • Sundhed og hospitaler
  • Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
  • At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling

Regionen har omkring 26.200 fuldtidsansatte og et budget på 27 milliarder kroner i 2012. Størstedelen går til sundhed.

Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.

Du har måske mødt regionen
  • som patient på et hospital
  • på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
  • som iværksætter med brug for rådgivning
  • som passager på en regional bus

Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på 
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.

Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Bent Hansen 


Regionrådets
formand
Bent Hansen

Læs her om alle politikerne i regionsrådet 

 








Om Regionen