Basal-/bolusinsulinbehandling


Hvad er basal-/bolusinsulinbehandling?

Princippet i denne insulinbehandling er at efterligne kroppens egen måde at lave insulin på, ved at insulinen afpasses efter barnet og ikke omvendt, som ved den traditionelle insulinbehandling. Rent praktisk gøres dette ved at dele insulingivningen op i henholdsvis basalinsulin og bolusinsulin.

For nogle år siden kunne man i praksis kun give denne behandling ved hjælp af en insulinpumpe, men nu er der kommet nye insulintyper på markedet, der også kan bruges til basal-/bolusinsulin.

Basalinsulin er den insulin der skal være i kroppen, når man ikke spiser eller lige har spist. Den doseres derfor mest efter morgenblodsukrene.

Insulatard har været – og er de fleste steder stadig – det mest brugte som basalinsulin, men det har en større tendens til hypoglykæmi og nødvendiggør bl.a. spisning før sengetid og mellemmåltider om dagen. De nye insulinanaloger virker mere jævnt, hvorfor hypoglykæmi (for lavt blodsukker) ses mindre og skemalagt spisning oftest ikke er nødvendig. Der er også en mindre tendens til vægtøgning, hvad mange teenagepiger sætter pris på.

Lantus kan gives én gang i døgnet, mens Levemir må gives 2 gange i døgnet. Det sidste har dog den fordel, at man ikke behøver at tage insulinen på et bestemt tidspunkt, men kan flytte det et par timer frem eller tilbage.

Bolusinsulin er den insulin man tager, når man spiser. Eller rettere; når man spiser kulhydrater.
For at kunne tage den rette dosis insulin, skal man kunne bedømme hvor mange gram kulhydrat, der er i det måltid, man vil indtage. Og man skal med mellemrum måle blodsukre både før og efter måltidet. Disse før og efter målinger skal vise, hvilken dosis insulin der passer til en bestemt mængde kulhydrat.

Hvis ens blodsukker er for højt, skal der lægges ekstra insulin oven i måltidsinsulinen. Også her skal man ind imellem afprøve, hvor meget ens blodsukker falder, når man tager en bestemt mængde insulin.
Så helt præcist er bolusinsulin = måltidsinsulin + ”blodsukkerinsulin”.
Ved at give den rigtige dosis bolusinsulin med en af de nye insulinanaloger, kan man undgå den blodsukkerstigning efter måltidet, som sker ved brug af de ”gamle” insuliner.

Hvad er ulemperne ved bolus-/basalinsulin?
Man skal tage insulin mindst 4 gange daglig. De fleste vælger derfor, at lægge et ”Insuflon” i underhuden.
Insuflon er et lille plasticrør med en metalnål i og en gummimembran for enden. Efter at have stukket plasticrøret med nålen i ind i underhuden, fjerner man metalnålen, og man kan så de næste 4-7 dage give al insulin ved at stikke ind i gummimembranen i stedet for i huden. Huden kan bedøves med EMLA-plaster eller et par minutters isafkøling, inden Insuflon’et lægges.

For mindre børn kan det være et problem, at der skal gives insulin midt på dagen. Brug af Insuflon gør det dog lettere for f.eks. pædagoger at give barnet insulin.
Behandlingsprincippet kræver en høj opmærksomhed på barnets diabetes, både hvad angår måling af blodsukre og stillingtagen til bolusdosis. Det er imidlertid alligevel tilfældet, hvis barnet skal have en god diabetesregulation.

Hvad er fordelene bolus-/basalinsulin?
Basal-/bolusinsulin har en række fordele sammenlignet med den traditionelle insulinbehandling.

Den vigtigste er mere frihed til at spise (næsten) hvad man vil, og hvornår man vil. Mellemmåltider er ikke nødvendige, ligesom det ikke er nødvendigt at spise før sengetid. Der er heller ikke længere grund til at spise speciel ”diabeteskost”, man skal blot spise sundt efter de ernæringsråd, der gælder for alle børn.

Antallet af uforklarlige og uforståelige blodsukre er færre, og blodsukrene ligger i det hele taget mere stabilt. De mere stabile blodsukre giver tilsyneladende nogle børn bedre koncentration i skolen – og færre skænderier med søskende, da humøret ikke svinger så meget.

Alt i alt er det nemmere på basal-/bolusinsulin at forene en god diabetesregulation med en god livskvalitet. Med den traditionelle behandling er det ofte enten eller (eller ingen af delene), hvad der er baggrunden for, at 80 % af børnene tilknyttet diabetesteamet i Randers i løbet af 2006, er overgået til den nye behandling og at alle nydiagnosticerede børn med diabetes behandles efter de nye principper fra første dag.
Revideret 03-05-2012

Kontaktinformation

Børneambulatoriet
Regionshospitalet Randers
Skovlyvej 1, indgang 3,
plan 10
8930 Randers NØ
Tlf.: 7842 0915
Fax: 7842 4318
Sygeplejekontor: 
7842 0922

E-mail:
randers.boerneafdelingen
@rm.dk


Kort over indgang (PDF)
Regionshospitalet Randers - Skovlyvej 1 - 8930 Randers NØ - Tlf.: 78 42 00 00 - E-mail - Sitemap - Privatlivspolitik - Kontakt webredaktøren

Om Regionen
Om Regionen
Luk om regionen

Regionen er

Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
  • Sundhed og hospitaler
  • Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
  • At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling

Regionen har omkring 26.200 fuldtidsansatte og et budget på 27 milliarder kroner i 2012. Størstedelen går til sundhed.

Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.

Du har måske mødt regionen
  • som patient på et hospital
  • på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
  • som iværksætter med brug for rådgivning
  • som passager på en regional bus

Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på 
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.

Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Bent Hansen 


Regionrådets
formand
Bent Hansen

Læs her om alle politikerne i regionsrådet 

 








Om Regionen