Udrykning

I forbindelse med hver udrykning udfyldes en patientjournal, som beskriver patientens tilstand ved ankomsten (blodtrykket, pulsen, vejrtrækningen mm.), den givne behandling (medicin, DC-konvertering (elektrisk stød), intubation (et rør i patientens luftrør, og patienten kobles til en respirator), pleuradræn (en slange ind i patientens brysthule, hvorigennem kan udtømmes evt. luft og blod) og patientens tilstand ved afslutningen af behandlingen.
Desuden skrives der en kort beskrivelse af patientforløbet på alle patienter.
Denne sendes til egen læge, og hvis patienten indlægges på Regionshospitalet Randers, sendes den også til det modtagende afsnit.






Ved ulykker og livstruende situationer




