Information til pårørende



Der er ofte tæt kontakt med pårørende til kritisk syge patienter, og afsnittet har derfor udarbejdet en pjece med flere oplysninger:
Information til pårørende om Intensivafsnit A3.

Denne pjece udleveres ved henvendelse på afsnittet. Det henstilles, at de daglige forespørgsler til en patient sker via én kontaktperson i familien, da dette vil være til stor hjælp for personalet.

Lægesamtale:
Der gøres alt for at holde de pårørende løbende orienterede om patientens tilstand, og når det ønskes, kan der arrangeres en samtale med en af afsnittets overlæger eller kontaktlæge, samt den intensive sygeplejerske der passer  patienten.

Telefonnummer:
Ved telefonisk henvendelse er det muligt at benytte afsnittets direkte telefonnummer: 7842 0485

Mobiltelefon:
Brug af mobiltelefon er ikke tilladt på afsnittet, da det kan påvirke det tekniske apparatur. Mobiltelefoner må anvendes i opholdsrummet for pårørende. Der vil være skilte, der viser mobilfrie zoner.

Mønttelefon:
På afsnittet findes en transportabel mønttelefon.
Der kan benyttes 1-/,5-/ eller 10-kronestykker. Der kan ringes til mønttelefonen på telefonnr. 7842 4408. Pårørende, der ringer til patienttelefonen, bedes venligst ringe til afsnittet først, da mønttelefonen ikke altid er tilsluttet et telefonstik.

Besøgstider:
Der gælder særlige regler for besøg på Intensivafsnittet. Besøg aftales i hvert enkelt tilfælde med det plejepersonale, som passer den enkelte patient. Det tilstræbes, at der er ro for patienten mellem kl. 12-14 og kl. 17-19. Det henstilles venligst, at der højst er 1-2 besøgende samtidig. Børn må gerne komme på besøg i afsnittet.

Hvor henvender man sig?
 Ønsker man at besøge pårørende på afsnittet, bedes man venligst ved hvert besøg kontakte personalet via telefonen, der står ved indgangen til afsnittet, inden man går ind på afsnittet.

Opholdsstue for pårørende:
I tilknytning til afsnittet findes en opholdsstue med toilet og tekøkken, hvor pårørende er velkomne til, mod et mindre beløb, selv at lave kaffe og te.

Overnatningsmuligheder:
Hvis du som pårørende til en kritisk syg patient får behov for at overnatte, er der mulighed for overnatning i værelser på det tidligere patienthotel, som ligger i tæt tilknytning til hospitalet. Personalet vil være behjælpeligt med at skaffe et værelse.

Rygning:
Regionshospitalet Randers er røgfrit, og der må kun ryges udenfor.
Revideret 02-05-2012

Kontaktinformation

Intensivafsnit
Regionshospitalet Randers
Skovlyvej 1
indgang 1, plan 3
8930 Randers NØ
Tlf.: 7842 0480
Fax: 7842 4312

Kort over indgang (PDF)

Regionshospitalet Randers - Skovlyvej 1 - 8930 Randers NØ - Tlf.: 78 42 00 00 - E-mail - Sitemap - Privatlivspolitik - Kontakt webredaktøren

Om Regionen
Om Regionen
Luk om regionen

Regionen er

Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
  • Sundhed og hospitaler
  • Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
  • At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling

Regionen har omkring 26.200 fuldtidsansatte og et budget på 27 milliarder kroner i 2012. Størstedelen går til sundhed.

Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.

Du har måske mødt regionen
  • som patient på et hospital
  • på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
  • som iværksætter med brug for rådgivning
  • som passager på en regional bus

Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på 
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.

Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Bent Hansen 


Regionrådets
formand
Bent Hansen

Læs her om alle politikerne i regionsrådet 

 








Om Regionen